Logikken lyder måske skæv: Hvis togene skal komme til tiden, skal de køre langsommere og sjældnere. Men det er ikke desto mindre den virkelighed, som DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen, nu præsenterer for de danske pendlere. For at rette op på en historisk lav punktlighed overvejer selskabet at indføre køreplaner med indbyggede tidsbuffere og færre daglige afgange.
Idéen er ikke grebet ud af den blå luft. DSB har allerede testet modellen på Kystbanen mellem København og Helsingør. Her valgte man at forlænge rejsetiden med mellem fem og ni minutter, hvilket ifølge direktøren har gjort ruten markant mere robust over for uheld og uforudsete hændelser. Nu kan turen komme til resten af landet. Blandt andet overvejer man at lægge fem minutter ekstra til rejsen mellem Kalundborg og København.
Det er de dystre statistikker, der tvinger DSB til handling. Flemming Jensen erkender over for Jyllands-Posten, at han i sine ni år i spidsen for DSB aldrig har oplevet så store udfordringer med at få togene frem til tiden. Tallene taler deres eget tydelige sprog: I april måned var det kun 59,8 procent af de rejsende, der nåede frem til deres destination til tiden. Det er langt fra den politiske målsætning om, at 75 procent af passagererne skal være fremme rettidigt.
En jernbane under ombygning
Når DSB i dag kæmper med at overholde køreplanen, skyldes det ifølge ledelsen en “perfekt storm” af uheldige omstændigheder. Landets skinner minder i øjeblikket mere om en byggeplads end et effektivt transportnet, og det slider på både materiel og tålmodighed.
“Vi har godt vidst, at det ville blive svært, men tingene har ramt hårdere, end vi havde forventet. Lige nu er jernbanen en kæmpe byggeplads, ligesom vi er i gang med den største udskiftning af materiel nogensinde,” forklarer Flemming Jensen til Jyllands-Posten.
Men det er ikke kun de fysiske sporarbejder, der driller. Mens Banedanmark er i fuld gang med at elektrificere nettet og udrulle et nyt signalsystem, kæmper DSB også med interne it-problemer. Et nyt system til vagtplanlægning har skabt rod og resulteret i øget arbejdspres blandt personalet. Læg dertil en omfattende ombygning af Aarhus Banegård og et usædvanligt hårdt vintervejr i årets første måneder. Det er forklaringen på, at knap to millioner passagerer blev forsinket alene i april.
Politisk stormvejr og nye definitioner
De manglende resultater har vakt vrede på Christiansborg. Transportordførere fra både De Konservative, Liberal Alliance og Enhedslisten retter en skarp kritik mod DSB og kræver handling her og nu. Der er bred enighed om, at den nuværende situation er uacceptabel for de mange danskere, der er afhængige af toget i hverdagen.
Transportminister Thomas Danielsen (V) tager dog DSB i forsvar. Han påpeger, at mange af de nuværende problemer er en direkte konsekvens af politiske beslutninger om massive investeringer og moderniseringer. Det medfører uundgåeligt gener i en overgangsperiode. Ministeren lufter samtidig en idé, der kan ændre på, hvordan vi overhovedet opfatter en forsinkelse.
I dag betragtes et tog som værende til tiden, hvis det er mindre end tre minutter forsinket. Men ministeren foreslår at kigge på en model, hvor grænsen rykkes markant. Han foreslår, at man bør se på, om togene er fremme inden for 9 minutter og 59 sekunder i stedet for 2 minutter og 59 sekunder. En sådan ændring ville på papiret pynte gevaldigt på statistikken, men spørgsmålet er, om det vil tilfredsstille de passagerer, der hver dag venter på perronen.
For DSB handler de kommende måneder om at finde balancen mellem ambitioner og realiteter. Hvis valget står mellem en hurtig køreplan, der sjældent holder, eller en langsommere plan, man kan stole på, tyder alt på, at direktøren vælger det sidste. For pendlerne betyder det, at de må indstille sig på en ny normal, hvor tålmodighed bliver den vigtigste rejsemakker.