Den tyske forbundskansler Friedrich Merz står midt i et diplomatisk uvejr. Men han nægter at lade sig ryste af de seneste dages uro mellem Berlin og Washington. Selvom ordkrigen med USA’s præsident, Donald Trump, tager til, holder Merz fast. Samarbejdet med USA er simpelthen for vigtigt til at lade personlige skænderier stå i vejen.
I et interview med den tyske tv-station ARD slår Merz fast, at han ikke har tænkt sig at vende ryggen til den amerikanske præsident. Meldingen falder på et tidspunkt, hvor forholdet mellem de to lande er iskoldt. Især efter en række hårde ordvekslinger om konflikten i Iran.
– Jeg opgiver ikke arbejdet med det transatlantiske forhold. Jeg opgiver heller ikke samarbejdet med Donald Trump, siger Merz til ARD. Interviewet bliver sendt søndag aften.
Strid om Iran og fredsforhandlinger
Striden mellem de to ledere bunder blandt andet i Merz’ udtalelser om USA’s rolle i fredsforhandlingerne med Iran. Kansleren har tidligere vurderet, at Iran formår at ydmyge USA, fordi forhandlingerne er gået helt i stå og ikke fører til de ønskede resultater. Den analyse vakte vrede i Det Hvide Hus.
Donald Trump svarede hurtigt igen. Allerede i slutningen af april truede han med at trække de amerikanske tropper ud af Tyskland. Men for Merz er det afgørende at skille de politiske uenigheder fra det langsigtede partnerskab. Han understreger, at han må acceptere, at Trump har et andet syn på sagerne, uden at det ændrer på selve fundamentet i Nato.
USA er stadig den absolut vigtigste partner i alliancen, mener kansleren. Han afviser samtidig, at der er en direkte linje fra hans Iran-kritik til den amerikanske beslutning om at fjerne soldater. Da han søndag blev spurgt direkte til sammenhængen, var svaret kort: “Der er ingen sammenhæng.”
Massiv tilbagetrækning af soldater
Men truslen om at trække soldaterne hjem er ikke bare tomme ord. Det amerikanske forsvarsministerium har for nylig bekræftet, at 5.000 soldater skal sendes hjem. Og det stopper næppe her. Natten til søndag dansk tid skruede Donald Trump endnu højere op for blusset og varslede store nedskæringer i det amerikanske militær i Europa.
– Vi vil skære kraftigt ned, og vi skærer langt mere end 5.000, lød det fra Donald Trump ifølge Reuters.
Præsidenten har endnu ikke sat tal på, hvor mange soldater der i sidste ende skal forlade Tyskland, men meldingen skaber dybe panderynker i både Europa og USA. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, vurderer, at Trumps træk er en direkte straf til tyskerne for deres evige kritik af præsidenten.
Kritik fra egne rækker i USA
Det er ikke kun i Tyskland, at Trumps planer vækker opsigt. Hjemme i USA møder præsidenten modstand fra sine egne partifæller. Senator Roger Wicker og Mike Rogers fra Repræsentanternes Hus sidder begge i vigtige forsvarsudvalg, og de advarer nu mod konsekvenserne af at svække det militære fodfæste i Tyskland.
De frygter, at en tilbagetrækning sender et farligt signal til Vladimir Putin og svækker Natos samlede styrke. Mens de politiske bølger går højt i Washington, forsøger den tyske regering at bevare roen.
Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, kalder tilbagetrækningen forventelig. Han mener, at udviklingen bør være et wake-up call for de europæiske lande. Ifølge Pistorius er tiden kommet til, at Europa selv tager ansvar for sikkerheden i stedet for at læne sig så tungt op ad USA, som man har gjort siden Anden Verdenskrig.
For Friedrich Merz handler den kommende tid om at navigere i et diplomatisk minefelt. Han skal balancere mellem at forsvare tyske interesser og bevare den livsvigtige alliance med en præsident, der ikke tøver med at bruge militæret som politisk pression.