Alt var kørt i stilling til en omfattende militær konflikt, da ordren om at gøre klar til angreb tikkede ud fra Det Hvide Hus. Spændingerne mellem USA og Iran var på kogepunktet, og hele verden ventede bare på de første meldinger om missilnedslag. Men i de allersidste minutter før det hele brød løs, valgte præsident Donald Trump at træde på bremsen.
Diplomatisk gennembrud fra uventet kant
Det kom som et chok for de fleste, at de planlagte angreb blev aflyst. Især fordi retorikken fra USA havde været usædvanlig hård i dagene op til. Nu løfter Trump sløret for de dramatiske begivenheder bag de lukkede døre, hvor to pakistanske ledere endte med at spille en helt central rolle.
Ifølge præsidenten var det Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, og landets militære leder, Asim Munir, der fik talt amerikanerne fra en øjeblikkelig eskalering. Gennem et intenst diplomati i ellevte time fik de overbevist den amerikanske administration om at give freden en chance, før missilerne blev sendt afsted.
Trump sætter nu selv ord på den direkte appel, han modtog fra de pakistanske ledere:
“De bad mig om at holde igen med den ødelæggende magt, der var på vej mod Iran i aften,” lyder det fra præsidenten.
Striden om Hormuz-strædet
Hele konflikten bunder i det strategisk vigtige Hormuz-stræde. Iran havde truet med – og var faktisk begyndt på – en blokade af strædet, som er en af verdens absolut vigtigste ruter for transport af olie og gas. For USA og resten af det internationale samfund handler det ikke kun om sikkerhed, men om at holde hele verdensøkonomien kørende.
Inden diplomaterne tog over, havde Trump givet Iran et klart ultimatum: Åbn strædet for skibstrafik, eller mærk konsekvenserne af USA’s militære magt. Da tidsfristen nærmede sig, og Iran ikke umiddelbart bøjede sig, var alt klar til et direkte sammenstød.
Den nye aftale, som er kommet i stand med Pakistan som mægler, betyder i første omgang en to uger lang våbenhvile. I denne periode er det aftalt, at skibene igen kan sejle frit gennem strædet, mens parterne forsøger at forhandle sig frem til en mere permanent løsning.
Markederne reagerer med lettelse
Da nyheden om, at de amerikanske bombefly blev på jorden, ramte offentligheden, kunne det mærkes med det samme på de finansielle markeder. Frygten for en storkrig i Mellemøsten har længe tynget verdensøkonomien, og det midlertidige pusterum gav hurtigt fornyet optimisme.
Oliepriserne, der ellers var på vej mod himlen på grund af frygten for mangel på forsyninger, tog et mærkbart dyk. Samtidig steg flere af de store aktieindeks, da investorerne igen turde tro på fremtiden. Det understreger, hvor tæt storpolitik hænger sammen med helt almindelige menneskers økonomi; en krig i Hormuz-strædet ville uundgåeligt have ført til dyrere benzin og højere priser for os alle sammen.
En skrøbelig fred med Pakistan som mægler
Selvom de næste 14 dage ser ud til at blive uden kampe, er situationen langt fra løst. Alt afhænger nu af, om Iran overholder deres del af aftalen og lader den internationale skibstrafik være i fred. Planen er, at de kommende forhandlinger skal foregå i Pakistan, hvilket giver landet en nøglerolle som brobygger mellem Washington og Teheran.
Eksperter vurderer, at Trump med sin beslutning har vist en overraskende tålmodighed, men advarslen til Iran gælder stadig. Hvis forhandlingerne i Pakistan ikke fører til noget, eller hvis Iran bryder våbenhvilen, står det amerikanske militær stadig klar til at rykke ud med kort varsel.
Lige nu kan verden dog ånde lettet op. Den katastrofe, der for blot få timer siden virkede uundgåelig, er blevet afværget – i hvert fald for en stund. Spørgsmålet er nu, om to uger er nok til at løse årtiers had og mistillid mellem to af verdens mest indædte modstandere.