Forhandlingerne om Danmarks næste regering er gået ind i en afgørende fase, og tirsdag eftermiddag var turen kommet til Enhedslisten. Da politisk ordfører Pelle Dragsted trådte frem foran de ventende journalister på Marienborg, signalerede han både politisk vilje og forhandlingsvillighed. Selvom partiet fortsat ser en formueskat som et centralt redskab til at mindske uligheden, understregede Dragsted, at partiet ikke har stillet ultimative krav i de igangværende drøftelser.
En kompliceret parlamentarisk virkelighed
Spørgsmålet om en skat på de største formuer i Danmark var et af de mest markante emner under valgkampen. Her stod Enhedslisten sammen med Socialdemokratiet og SF i et ønske om at beskatte landets rigeste hårdere. Men virkeligheden efter valget har vist sig kompliceret, da et flertal for forslaget ser ud til at være uden for rækkevidde i det nuværende parlamentariske landskab.
Pelle Dragsted lagde dog ikke skjul på, at partiet stadig mener, at der er behov for at gribe ind over for den økonomiske skævvridning i samfundet. Han ser det som en bunden opgave at adressere den voksende koncentration af rigdom.
“Vi synes, at formueskatten er en god idé. Vi synes, at det er et problem, når velstanden bliver ved med at koncentrere sig oppe i toppen hos nogle få,” sagde han til den fremmødte presse.
Massiv modstand fra erhvervsliv og midterpartier
Modstanden mod en formueskat er dog markant fra flere sider. Både erhvervslivet og de centrale partier i midten af dansk politik, herunder Moderaterne og De Radikale, har afvist idéen. Senest har også Claus Jensen, formand for Dansk Metal, meldt sig i koret af kritikere. Han advarede i Berlingske mod de negative konsekvenser, en sådan skat kunne have for dansk erhvervsliv og investeringer.
Pelle Dragsted fastholdt dog sit fokus og mindede om, at det er de folkevalgte politikere, der sidder ved forhandlingsbordet. Han understregede, at Enhedslisten søger at få så meget af deres program gennemført som muligt, velvidende at kompromiser er en nødvendighed i dansk politik.
“Vi går ind i de her forhandlinger med de ønsker, som vi har. Men vi ved godt, at alle er nødt til at bøje sig mod hinanden. Det er vi parat til.”
En svær balancegang for indflydelse
Netop viljen til at bøje sig er central i de nuværende forhandlinger, hvor Mette Frederiksen forsøger at danne en regering hen over midten. Hvis Enhedslisten skal have indflydelse eller agere støtteparti for en regering, der også tæller Moderaterne, kræver det en svær balancegang. Lars Løkke Rasmussen, leder af Moderaterne, har tidligere udtrykt bekymring for Enhedslistens rolle og betegnet partiet som et muligt “anker”, der kan trække en kommende regering for langt mod venstre.
Efter omkring to og en halv times forhandlinger tirsdag forlod Enhedslisten Marienborg uden at give konkrete detaljer om de lukkede drøftelser. Dragsted konstaterede, at man forsøger at se, om det kan lykkes at skabe grundlaget for en centrum-venstre-regering, men advarede samtidig om, at der formentlig venter et langstrakt forløb.
Selvom ordet “ultimativt” blev undgået i forhold til de specifikke skattekrav, står det klart, at kampen mod ulighed forbliver Enhedslistens vigtigste prioritet. Dragsted har tidligere brugt ordet ultimativt om netop uligheden, men i dagens anledning valgte han at kalde det “fuldstændig afgørende”. Det signalerer en åbning for, at målet om mindre ulighed kan nås ad andre veje end gennem en formueskat.
Forhandlingerne på Marienborg fortsætter onsdag, hvor de næste partier skal til samtale hos den kongelige undersøger. Det står dog klart, at Enhedslisten har placeret sig som en aktør, der er klar til at forhandle, uden at lade enkelte krav blokere for en samlet løsning på nuværende tidspunkt.