Det var en tidlig sommermorgen for to år siden, da betonafspærringen i Frederikssundsvejstunnelen i København blev rammen om en af de mest voldsomme ulykker i nyere tid. En udlejningsbil med seks unge mennesker bragede direkte ind i afspærringen med voldsom kraft. Det udløste en massiv redningsaktion, og konsekvenserne var fatale.
Ulykken skete den 24. juli omkring klokken 05.30. Alle seks i bilen var i 20’erne, og de pådrog sig ekstremt alvorlige skader. Meldingerne fra hospitalet lød på alt fra komplicerede benbrud til livstruende blødninger i hjernen. For fem af de unge var tilstanden kritisk i dagene efter, og ulykken endte med at koste et menneskeliv, da en af passagererne afgik ved døden kort efter.
Blodprøve afslører påvirkning
Lige nu kører sagen ved Retten på Frederiksberg, hvor den i dag 25-årige fører af bilen sidder på anklagebænken. Et af de helt centrale beviser i sagen er en blodprøve, der blev taget af den unge mand klokken 07.25 – cirka to timer efter at bilen ramte betonvæggen.
Resultatet af prøven blev lagt frem i retten tirsdag, og den viser spor af lattergas i mandens blod. Fundet er afgørende for anklagemyndigheden, da det kobler føreren direkte til de 12 trykflasker med lattergas, som politiet efterfølgende fandt i den smadrede bil. En af flaskerne var ifølge efterforskningen halvtom.
Den tiltalte 25-årige nægter dog ethvert kendskab til selv at have taget gassen. Han fastholder, at det udelukkende var hans venner i bilen, der brugte flaskerne, mens han kørte.
“Jeg blev overrasket, da jeg hørte, det var i mit blod. For jeg har ikke taget noget. Det er ikke noget for mig,” forklarede han i retten.
Teorien om passiv påvirkning
Forsvaret, anført af advokat Thomas Brædder, bygger en del af sin strategi på muligheden for, at den 25-årige er blevet påvirket uden selv at have haft en flaske i munden. Argumentet lyder, at den koncentrerede mængde gas i det lukkede kabinerum kan have ført til en passiv påvirkning af føreren.
Spørgsmålet om passiv optagelse af lattergas er så teknisk, at anklagemyndigheden har hentet hjælp hos Retskemisk Institut på Københavns Universitet. Instituttet har i en foreløbig udtalelse bekræftet, at det rent videnskabeligt er muligt at blive passivt påvirket, hvis man opholder sig i et miljø, hvor gassen bliver lukket ud.
Senere i retssagen skal en retskemiker afgive forklaring for at uddybe, om mængden i den 25-åriges blod stemmer overens med en passiv påvirkning, eller om det kræver, at man aktivt har suget gassen ind.
Anklaget for vanvidskørsel
Der er en god grund til, at debatten om de kemiske spor i blodet er så intens. Det handler nemlig om de juridiske konsekvenser. Den 25-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder – det, der i daglig tale falder under lovgivningen om vanvidskørsel.
Hvis retten vurderer, at føreren har været påvirket af lattergas, bliver det betragtet som en skærpende omstændighed på linje med spritkørsel eller ekstrem fart. En dom for vanvidskørsel medfører typisk en markant hårdere fængselsstraf og en længere frakendelse af kørekortet end et almindeligt uagtsomt manddrab.
Retssagen mod den 25-årige er planlagt til at strække sig over fem retsmøder. Udover den tiltaltes egen forklaring skal de overlevende passagerer også vidne om, hvad der skete i bilen op til det øjeblik, hvor udlejningsbilen ramte betonvæggen. Der ventes at falde dom i sagen i begyndelsen af juni.