Tre personer har mistet livet ombord på det hollandske krydstogtskib MV Hondius efter et udbrud af den frygtede hantavirus. Skibet forlod Ushuaia i det sydlige Argentina den 1. april og er nu centrum for en international sundhedskrise, der involverer passagerer fra 23 forskellige lande.
WHO bekræftede onsdag, at der er tale om den såkaldte Andes-virus. Denne specifikke variant af hantavirus er berygtet, da det er den eneste kendte udgave af virussen, som i sjældne tilfælde kan smitte direkte mellem mennesker. Blandt de mange passagerer er en dansker, som nu er vendt hjem til Danmark.
Styrelsen for Patientsikkerhed har reageret prompte på situationen. Den danske passager, der gik i land på Saint Helena den 24. april, befinder sig i øjeblikket i hjemmeisolation. Selvom vedkommende endnu ikke har vist tegn på sygdom, tager myndighederne ingen chancer.
“Vi følger situationen tæt, og for nu er aftalen, at personen skal være hjemmeisoleret,” siger Anne Hempel-Jørgensen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, til DR.
Hvad er hantavirus og Andes-virus?
Hantavirus er en familie af vira, der normalt lever hos gnavere. Mennesker bliver typisk smittet, når de indånder mikroskopiske partikler fra inficerede dyrs urin, afføring eller spyt. Det sker ofte ved rengøring i skure eller ophold i områder, hvor gnavere har holdt til. Andes-varianten, som er fundet på krydstogtskibet, cirkulerer normalt i Sydamerika og er kendt for at være ekstremt farlig.
Når mennesker smittes med denne variant, kan det føre til Hantavirus Pulmonalt Syndrom (HPS). Det er en alvorlig tilstand, der angriber hjerte og lunger. Sygdommen starter ofte med milde, influenzalignende symptomer som feber og muskelsmerter, men den kan på kort tid udvikle sig til akut åndenød, hvor lungerne fyldes med væske. Britiske sundhedsmyndigheder vurderer, at dødeligheden er skræmmende høj og ligger helt oppe mellem 35 og 50 procent.
Smittefare og pandemi-risiko
Selvom ordet “virusudbrud” får alarmklokkerne til at ringe efter covid-19, maner eksperterne til besindighed. Andes-virus er nemlig meget anderledes end coronavirus. For det første kræver smitte mellem mennesker meget tæt og langvarig kontakt, typisk inden for en husstand. Og for det andet spreder virussen sig ikke gennem luften over store afstande.
Forskningsdirektør Michael Osterholm fra University of Minnesota slår over for mediet Stat News fast, at der ikke er tale om den næste pandemi. Sundhedsmyndighederne har de nødvendige værktøjer til at inddæmme smitten, netop fordi virussens biologiske struktur gør den svær at sprede i det offentlige rum. Også det amerikanske CDC vurderer risikoen for den brede befolkning som ekstremt lav.
Findes virussen i Danmark?
Det vil nok overraske de fleste, at hantavirus faktisk allerede findes i den danske natur – dog i en langt mindre aggressiv form. Den danske variant kaldes Puumala-stammen og bæres af rødmus. Hvert år bliver omkring 10 danskere indlagt med sygdommen, som herhjemme kaldes musepest.
Sygdommen optræder oftest på Sydfyn og rammer typisk folk, der har ryddet op i et gammelt skur eller arbejdet på et høloft, hvor mus har holdt til. Selvom den danske variant i alvorlige tilfælde kan påvirke nyrerne og kræve dialyse, er prognosen generelt god. Dødeligheden er ekstremt lav sammenlignet med den sydamerikanske Andes-virus.
Ingen vaccine eller kur
Det største problem med Andes-virus er manglen på behandling. Der findes i dag ingen godkendt vaccine mod virussen, og lægerne har ikke medicin, der direkte kan nedkæmpe den lungerelaterede variant. Det antivirale middel ribavirin har vist sig effektivt mod visse andre former for hantavirus, men det har desværre ingen dokumenteret effekt mod den farlige HPS-tilstand.
Behandlingen består derfor udelukkende af understøttende pleje. Det betyder, at patienterne får hjælp til at trække vejret via ilttilskud eller respirator, mens deres eget immunforsvar forsøger at bekæmpe infektionen. Det er netop denne mangel på behandling, der gør hurtig opsporing og isolation så afgørende.
Statens Serum Institut (SSI) meddeler, at de har det fulde overblik over situationen og råder over den nødvendige kapacitet til at diagnosticere eventuelle tilfælde herhjemme. For den danske passager i isolation betyder det en ventetid, indtil inkubationstiden er ovre. Myndighederne står klar med en specialiseret hospitalsafdeling, hvis der skulle opstå tegn på sygdom.