Det cubanske udenrigsministerium bekræfter nu, at der har fundet opsigtsvækkende forhandlinger sted mellem Cuba og USA. Mødet blev holdt i den cubanske hovedstad, Havana, og markerer et historisk skifte i det ellers iskolde forhold mellem de to lande.
Alejandro Garcia, der er vicechef i det cubanske udenrigsministeriums afdeling for amerikanske anliggender, har sat ord på begivenheden over for kommunistpartiets officielle avis, Granma. Ifølge Garcia deltog både højtstående embedsmænd fra det amerikanske udenrigsministerium og Cubas egen viceudenrigsminister i de diplomatiske drøftelser.
Men det var transporten, der for alvor vakte opsigt. En kilde i det amerikanske udenrigsministerium bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at et amerikansk regeringsfly landede i Cuba. Det er første gang siden 2016, at det er sket – hvis man ser bort fra flyvninger til den amerikanske militærbase i Guantanamo.
Krav om løsladelser og benhårde betingelser
Selvom mødet nu er bekræftet, er der stor uenighed om, hvad der reelt blev diskuteret bag de lukkede døre. Det amerikanske medie Axios rapporterede fredag, at forhandlingerne fandt sted den 10. april. Her mødtes den amerikanske delegation med centrale figurer i det cubanske styre, blandt andet Raul Guillermo Rodriguez Castro, der er barnebarn af den tidligere præsident Raul Castro.
Ifølge Axios’ oplysninger mødte de amerikanske forhandlere op med kontante krav for at fortsætte dialogen. Et af de helt centrale punkter fra amerikansk side er angiveligt, at Cuba skal løslade en række fremtrædende politiske fanger.
Den udlægning bliver dog pure afvist af Alejandro Garcia fra det cubanske udenrigsministerium. Han ønsker ikke at bekræfte de amerikanske krav om fangeløsladelser, men beskriver i stedet tonen under de diplomatiske samtaler som “respektfuld og professionel”.
Olieblokade og krise i Venezuela
For den cubanske regering er dagsordenen en helt anden end den amerikanske. For styret i Havana handler det nemlig om ren overlevelse. Garcia understreger, at Cubas absolutte førsteprioritet i forhandlingerne er at få ophævet USA’s olieblokade mod østaten – en blokade, som har kastet landet ud i en dyb krise.
Situationen spidsede for alvor til i begyndelsen af året, da USA skruede markant op for presset på Venezuela og præsident Nicolas Maduro. Venezuela har i årevis været Cubas livline og vigtigste olieleverandør, men med den tiltagende politiske og økonomiske ustabilitet i landet er forsyningerne stort set forsvundet.
USA har efterfølgende strammet grebet om Cuba endnu mere. Alejandro Garcia anklager direkte den amerikanske administration for afpresning og påpeger, at USA truer andre lande med told, hvis de forsøger at sælge olie til Cuba. Det har reelt skåret østaten af fra det globale marked.
En nation i mørke
Konsekvenserne af olieblokaden og de manglende leverancer fra Venezuela kan mærkes af enhver cubaner. Landet befinder sig i sin værste krise i årtier, og internationale iagttagere advarer nu om en lurende humanitær katastrofe, hvis ikke der snart kommer gang i forsyningerne igen.
Manglen på brændstof har ført til benhårde rationeringer på benzin, hvilket har lammet transporten fuldstændig. Samtidig har energikrisen betydet, at store dele af landet jævnligt må undvære strøm. De mange strømafbrydelser påvirker alt fra industri til helt almindelige hjem og skaber social uro.
Spørgsmålet er nu, om de nylige møder i Havana kan bane vejen for en lempelse, eller om fronterne forbliver fastlåste. Den amerikanske præsident Donald Trump har ikke lagt skjul på sine ambitioner for øen. Han har tidligere udtalt, at han tror, han får “æren af at tage Cuba”, og han har gentagne gange talt for et totalt regimeskift i landet.