Dansk Industri mener, at den store mængde aktindsigtsanmodninger, der tilsyneladende er genereret med kunstig intelligens, formentlig er drengestreger eller chikane.
Det siger chefkonsulent og ekspert i cybersikkerhed Jeppe Engell fra Dansk Industri til Ritzau.
Skal tages alvorligt, men giver ikke anledning til bekymring
Jeppe Engell lægger dog vægt på, at sagen ikke skal affejes. Samtidig mener han ikke, at der er tale om aktører, der bør give anledning til bekymring.
– Det er ikke det samme, som at det ikke skal tages alvorligt. Men det er ikke på nogen måde aktører, som giver anledning til bekymring, lyder det.
Private virksomheder er også ramt
Ifølge Jeppe Engell har Dansk Industri valgt at gå ind i sagen, efter at også private virksomheder har prøvet at få AI-genererede henvendelser.
Både vandværker og erhvervsskoler har den seneste tid fået mange henvendelser lavet med kunstig intelligens. Gymnasier har også oplevet et stort antal anmodninger om aktindsigt, som vurderes at være genereret med kunstig intelligens.
Sagen er tidligere beskrevet i medierne, senest af DR fredag.
