Torsdag aften vil de monumentale pyloner på Storebæltsbroen skille sig markant ud fra mørket over bæltet. I stedet for det sædvanlige hvide lys er broens vartegn badet i en intens orange farve. Det er ikke en teknisk fejl eller en tilfældig dekoration, men derimod en bevidst markering af den internationale autismedag.
Sund & Bælt, der står for driften af broen, har valgt at bruge den centrale færdselsåre som en platform for oplysning. Formålet er at skabe synlighed omkring de mange danskere, der lever med en diagnose inden for autismespektret, samt deres familier og pårørende. På det sociale medie X har Sund & Bælt delt budskabet om, at de orange pyloner skal fungere som en påmindelse til de tusindvis af bilister, der hver dag krydser broen.
En følelse af at blive set
Den visuelle markering på en af Danmarks mest ikoniske konstruktioner har stor betydning for dem, det hele handler om. Hos Autismeforeningen vækker initiativet begejstring, og formand Karina Bundgaard fortæller, at reaktionerne fra medlemmerne har været overvældende positive. For mange familier, der i hverdagen kan føle sig isolerede eller misforståede, er det orange lys et symbol på anerkendelse.
Karina Bundgaard forklarer, at det at se broen lyse op giver en konkret følelse af samfundsmæssig accept:
“Jeg har allerede fået masser af beskeder fra forældre til børn, der siger, at de føler sig så accepteret og set, når de kan se, at broen lyser orange for deres autistiske væren i verden,” fortæller hun.
Denne synlighed er vigtigere end nogensinde. Tal fra Autismeforeningen viser, at mindst 65.000 danskere i dag har en registreret autismediagnose. Det svarer til cirka 1,1 procent af den samlede befolkning. Siden sidste års markering er antallet af udredninger steget, hvilket ifølge foreningen er et tegn på en voksende bevidsthed i samfundet om, hvad autisme egentlig er.
Hvad er autisme?
Selvom ordet autisme ofte bliver brugt i den offentlige debat, er der stadig mange nuancer, som offentligheden ikke altid er bekendt med. Ifølge sundhed.dk er autisme en samlebetegnelse for en række tilstande, der under ét kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Dette dækker blandt andet over diagnoser som infantil autisme og Aspergers syndrom.
Kernen i autismespektrumforstyrrelser er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på. Det er ikke en sygdom, der skal kureres, men en fundamental forskel i, hvordan hjernen bearbejder informationer. For mange betyder det udfordringer i det sociale samspil. Det kan være svært at aflæse de uskrevne sociale regler, som de fleste andre tager for givet, og kommunikation kan ofte blive opfattet meget konkret og faktuelt.
Mennesker med autisme har ofte det, man kalder særinteresser – emnemæssigt snævre interesser, som de fordyber sig i med en intensitet, der langt overstiger gennemsnittet. Samtidig er rutiner og gentagne aktiviteter ofte en nødvendighed for at skabe tryghed i en verden, der ellers kan føles kaotisk og uforudsigelig.
Behov for nysgerrighed og mangfoldighed
Netop fordi autisme er et spektrum, findes der ikke to mennesker med diagnosen, der er ens. Det er en af de vigtigste pointer for Autismeforeningen. Der er stor forskel på, hvilke støttebehov den enkelte har, og hvordan diagnosen kommer til udtryk i hverdagen. Nogle lever et liv med fuldtidsarbejde og familie, mens andre har brug for omfattende støtte hele livet.
Karina Bundgaard understreger, at vi som samfund skal væk fra at forsøge at putte alle i den samme kasse. Hun mener, at vi skal lære at sætte pris på de forskelligheder, som mennesker med autisme bringer til bordet:
“Den største misforståelse omkring autisme er troen på, at det kan sættes på en fast formel. Vi er i stedet nødt til at være nysgerrige på det enkelte menneskes udfordringer,” siger hun.
Markeringen på Storebæltsbroen er således mere end blot et flot syn for bilisterne. Det er en opfordring til at stoppe op og overveje, hvordan vi skaber plads til alle typer af mennesker. Mangfoldighed er ikke bare et modeord, men en nødvendighed for et velfungerende samfund, hvor forskellige kompetencer og måder at se verden på kan supplere hinanden.
Når lyset slukkes igen, lever bevidstheden forhåbentlig videre hos de mange, der passerede pylonerne i de orange timer.