Nyheder

Danskernes milliarder samler støv: Sådan undgår man, at banken æder opsparingen

Danmarks Nationalbank på Havnegade 5 i København. Bygningen er opført i perioden 1965-1971 og er tegnet af Arne Jacobsen samt Dissing + Weitling A/S.

Foto: Mahlum · wikimedia · Public domain

Danskerne polstrer bankbogen som aldrig før, og formuerne når i disse måneder nye højder. Men bag de flotte tal gemmer der sig en kedelig virkelighed. Mange mister nemlig penge hver eneste dag. Det skyldes en cocktail af passivitet, uigennemskuelige gebyrer og manglende kendskab til markedet. Resultatet er, at de opsparede penge ikke arbejder for ejeren, men i stedet bliver udhulet af bankernes vilkår.

Rekordmange penge samler støv på kontoen

Nye tal viser en tydelig tendens i danskernes privatøkonomi. Ved udgangen af februar havde vi samlet set omkring 1.279 milliarder kroner stående i banken. Det svarer til et gennemsnit på cirka 212.000 kroner pr. person. Men selvom det vidner om en solid polstring i de danske hjem, er det langt fra alle, der får det optimale ud af pengene.

Problemet opstår, når pengene bare bliver stående i de store, traditionelle banker. Her tager mange nemlig ikke aktivt stilling til renten. Organisationen Faglige Seniorer påpeger, at en stor del af danskerne må nøjes med en rente på sølle 0,5 procent. Og i et marked, hvor inflation og gebyrer hurtigt æder gevinsten, bliver opsparingen i praksis mindre værd for hver dag, der går.

“Milliarder vokser på bankkonti rundt omkring i landet, men mange opdager ikke, at en stor del af gevinsten kan forsvinde igen gennem skjulte regler, gebyrer og dårlige renter,” lyder advarslen fra Faglige Seniorer i kildematerialet.

Rentefælden klapper for de uforberedte

De lave renter i de store banker har fået flere danskere til at kigge mod mindre netbanker. De kæmper nemlig aggressivt om kundernes gunst. Her er det muligt at finde renter, der er markant højere end de 0,5 procent, som mange er vant til. Nogle steder lyder renten på over tre procent, men man skal se sig godt for.

Det er nemlig ikke altid guld og grønne skove, selvom renten ser lokkende ud på forsiden. Ofte er de højeste satser betinget af, at man binder sine penge i en fastlagt periode – for eksempel to år. Får man pludselig brug for pengene før tid, kan det blive en dyr affære. Gebyrerne for at bryde en bindingsperiode kan i værste fald overstige hele den optjente rente. Så ender man reelt med færre penge, end man startede med.

Samtidig kræver flere banker, at man flytter sin NemKonto for at få adgang til de bedste vilkår. Andre opererer med månedlige kontogebyrer eller strikse hævegrænser. Det kan hurtigt gøre en ellers god forretning til en dårlig handel.

Vigtigt at læse det med småt

Overvejer man at flytte sin opsparing for at jagte en højere rente, er der flere ting at holde øje med end bare selve procentsatsen. Eksperter understreger, at man skal kigge grundigt på både udbetalingsmetoder og bankens sikkerhedsnet.

“Det er mindst lige så vigtigt at undersøge, hvordan renterne udbetales, om banken tager gebyrer, og om pengene er dækket af indskydergarantien på cirka 745.000 kroner,” lyder rådet til forbrugerne.

Indskydergarantien er afgørende. Den sikrer nemlig pengene, hvis banken mod forventning skulle gå konkurs. De fleste danske banker er dækket, men bruger man udenlandske onlinebanker, skal man være ekstra påpasselig. Her kan der også opstå bøvl med skatten. Danske banker indberetter automatisk renteindtægter til Skattestyrelsen, men det gør de udenlandske aktører ikke altid. Det betyder, at man selv har ansvaret for at få tallene skrevet ind i årsopgørelsen. Glemmer man det, kan det føre til ubehagelige overraskelser.

Konkurrencen om dine penge er hård

Lige nu er der stor forskel på bankernes tilbud. Facit Bank er blandt de spillere, der forsøger at lokke kunder til med renter på over tre procent, hvis man binder pengene i to år. Andre banker tilbyder lidt lavere renter, men til gengæld har man fri adgang til pengene. Så er man ikke låst, hvis vaskemaskinen står af, eller drømmebilen pludselig dukker op.

For den almindelige dansker handler det i sidste ende om at mærke efter, hvad behovet er. Har man penge, man ved, man ikke skal bruge de næste par år, kan binding være en god idé. Men kræver man fleksibilitet, bør man lede efter konti uden binding – også selvom renten her typisk er en smule lavere. Uanset hvad, viser tallene tydeligt, at der er tusindvis af kroner at hente. Det kræver blot, at man løfter blikket fra sin vante bankkonto og undersøger markedet.