Når eleverne får en opgave fra læreren, lægger færre af dem kræfter i at se den igennem end tidligere. Når de starter på noget, fuldfører færre det, de er begyndt. Det billede tegner sig tydeligt, når man graver i tallene fra den seneste internationale Pisa-undersøgelse, der blev offentliggjort tirsdag.
Danske 15-årige er blevet mindre nysgerrige og mindre vedholdende over de seneste tre år – og de danske elever ligger nu under OECD-gennemsnittet, når det kommer til lysten til at lære nye ting. Det er ikke bare dårligt nyt for karaktererne; det handler også om deres evne til at klare sig i en verden, der hele tiden ændrer sig.
“Elevers engagement i læring er vigtigt – ikke kun for deres faglige fremdrift, men også fordi det hjælper dem med at blive klar til fremtiden og til at kunne tilpasse sig et evigt foranderligt samfund,” fremgår det af Pisa-undersøgelsen.
En tendens på tværs af hele verden
At danske elever slapper mere af end før, er ikke et særligt dansk fænomen. Det samme trend ses i næsten alle de 91 lande, som deltager i Pisa-undersøgelsen – en internavndl test af 15-åriges evner inden for matematik, naturfag og læsning, der gennemføres hvert tredje år.
Nysgerrighed og vedholdenhed er ifølge undersøgelsen tæt knyttet til elevernes indre motivation for at lære – det dybere ønske om at tilegne sig viden, der går længere end blot karakterer og tests.
Faldende motivation blandt unge er et signal, som både lærere, uddannelsespolitikere og forældre bør tage alvorligt. Når eleverne mister interessen for at gå dybere ned i fagene, påvirker det ikke bare deres skolepræstationer – det påvirker også deres selvtillid og deres tro på, at de kan ændre noget ved deres egen fremtid.
Dansk under gennemsnittet – men stadig engagerede
Heldigvis er det ikke helt sort. De fleste danske elever rapporterer stadig, at de er engagerede i deres læring og føler, at skolen har givet dem værdi for fremtiden. Men ligningens anden side er, at nysgerrigheden på læring er faldet – og det er præcis det område, hvor danske elever nu ligger under OECD-gennemsnittet.
Når Pisa-undersøgelsen dykker ned i kønsforskelle, viser det sig, at piger generelt rapporterer større nysgerrighed end drenge i de fleste deltagerlande – dog er forskellen mellem kønnene ifølge undersøgelsen ikke så stor, at den er statistisk signifikant.
Spørgsmålet er nu, hvad der kan gøres for at få danske elever til at tænde ilden for læring igen. Skal skolerne ændre deres tilgang? Skal undervisningen være mere relevant for ungdommens hverdag? Eller skal vi som samfund have en større samtale om, hvad der har fjernet motivationen fra så mange unge mennesker over blot tre år?
Pisa-undersøgelsen giver ikke svarene, men den spørger det vigtigste spørgsmål: hvordan sikrer vi, at næste generation ikke bare har styr på matematik og stavning – men også har lysten og energien til at styre deres egen fremtid?