Snakken om sygdom handler tit om de menneskelige omkostninger. De søvnløse nætter, den manglende energi og den personlige kamp for at komme tilbage. Men bag de følelsesmæssige ar gemmer der sig en økonomisk virkelighed, der kan mærkes på bankkontoen i årevis. Et nyt, omfattende registerstudie fra Syddansk Universitet (SDU) har kortlagt, hvordan en depressionsdiagnose rammer danskernes indkomst. Og resultaterne er dyster læsning.
Forskerne har kigget på data fra næsten fem millioner danskere, og konklusionen er klar: Personer med depression oplever et mærkbart dyk i indtjeningen. Selv ti år efter turen på hospitalet ligger lønnen stadig omkring 10 procent lavere end hos dem, der er gået fri af sygdommen. Det er altså en økonomisk mavepuster, der rækker langt ud over selve behandlingen.
Psykisk sygdom rammer hårdere end fysisk
Forskerne bag studiet har ikke kun set på depression. De har også sammenlignet de økonomiske konsekvenser med andre alvorlige sygdomme som alkoholmisbrug, slagtilfælde og brystkræft. Selvom alle sygdommene koster på lønkontoen, er tendensen mest tydelig ved de psykiske lidelser.
Det tyder på, at det moderne arbejdsmarked har sværere ved at rumme medarbejdere med ondt i sindet end dem, der har været igennem et fysisk sygdomsforløb. Emily K. Johnson, ph.d.-studerende ved SDU og førsteforfatter på studiet, forklarer sammenhængen:
“Vi ser, at psykiske lidelser ikke kun påvirker helbredet, men også har en betydelig indvirkning på økonomien over tid,” lyder det fra forskeren i tidsskriftet JAMA Health Forum.
Lønnen falder før diagnosen
Et af de mest opsigtsvækkende fund er, at den økonomiske nedtur ofte starter længe før, den officielle diagnose overhovedet er stillet. Tallene viser, at indkomsten begynder at falde allerede i tiden op til kontakten med hospitalet. Det tyder på, at depressionen har haft fat i personen længe og har gnavet af arbejdsevnen, før der er blevet søgt professionel hjælp.
Det er altså ikke kun selve sygemeldingen, der koster. Det er en glidende proces, hvor både produktivitet og tilknytning til jobbet bliver svagere. Emily K. Johnson understreger, at der er tale om en grundlæggende ændring i karrieren:
“Det handler ikke kun om at være fraværende fra arbejdet i en periode. Vi ser ændringer i hele indkomstforløbet,” forklarer hun.
Mænd og midaldrende er særligt udsatte
Selvom statistikken siger, at flest kvinder får en diagnose, så er det mændene, der tager det største økonomiske tab. Studiet peger på, at mænds indkomst bliver hårdere ramt efter en depression. Det kan skyldes alt fra deres tilknytning til arbejdsmarkedet til klassiske kønsroller i erhvervslivet.
Samtidig er folk midt i arbejdslivet særligt sårbare. Det er her, karrieren og lønnen normalt topper, og et knæk i den periode kan være næsten umuligt at indhente senere. For de yngre kan en tidlig depression betyde, at de aldrig rigtig får fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket skaber risiko for livslang økonomisk ulighed.
En ond cirkel af ulighed
Forskerne fra SDU advarer om, at udviklingen kan puste til den sociale ulighed i Danmark. Når psykisk mistrivsel fører til tomme lommer, kan de økonomiske bekymringer i sig selv blive en barriere for at få det bedre. Det skaber en ond cirkel, som er svær at bryde uden den rette støtte.
Man skal dog huske, at studiet kun har set på folk, der har været i kontakt med hospitalssystemet. De mange danskere, der behandles hos egen læge eller en privat psykolog, er ikke med i tallene. Derfor giver studiet ikke det fulde billede af alle med depression, men det sender et klart signal om, at de sværeste tilfælde har store konsekvenser for både samfundet og den enkelte.
Analysen understreger behovet for at sætte tidligt ind. Der er brug for en bedre forståelse for, hvordan samfundet støtter dem, hvor helbredet svigter – ikke kun i terapien, men også på vejen tilbage til en stabil økonomi.