Cykelhjelmen er ikke bare en sikkerhedsforanstaltning – det er også Danmarks bedste forsikring mod katastrofale skader på cykelstien. Det understreger nu et helt nyt dansk studie, som giver konkrete tal på, hvor mange liv og alvorlige tilskadekomster vi kunne spare os selv for, hvis hjelmbrug blev gjort lovpligtigt.
Forskerne bag undersøgelsen estimerer, at omkring 92 procent af alle danskere ville bruge cykelhjelm, hvis det blev lovkrav. Det kan lyde som en lille stigning – i dag bruger 55 procent af danskerne hjelm i bytrafikken – men effekten vil være massiv.
“Det, vi primært fandt i det her studie, var, at hvis vi gjorde det lovpligtigt at køre med cykelhjelm, så ville vi potentielt kunne forebygge cirka fire hovedskader om dagen i Danmark, hvor en af dem ville være alvorlig,” siger Jonas Ipsen, postdoc i ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital og en af forskerne bag studiet.
Alarmerende tal fra danske skadestuer
For at få konkrete svar har forskerne analyseret data fra skadestuer i Odense og Svendborg mellem 2020 og 2024. Billedet, der tegner sig, er bekymrende: 57 procent af de cyklister, der blev behandlet for en hovedskade, havde ikke brugt hjelm.
I alt kom 2.393 cyklister på skadestuen med hovedskader. Heraf var 1.882 mindre skader – hvor 58 procent ikke brugte hjelm – og 511 var alvorlige skader som hjernerystelser og kraniebrud, hvor 53 procent var uden hjelm.
Når forskerne overførte disse tal til hele Danmark, estimeres det, at et lovkrav kunne have forhindret hele 451 mindre hovedskader og 142 alvorlige hovedskader alene i de fem år, undersøgelsen dækkede. Årligt ville det svare til omkring 90-130 alvorlige skader, der kunne undgås.
New Zealand viser vejen
For at få et realistisk billede af effekten har forskerne kigget til New Zealand, der siden 1994 har haft obligatorisk cykelhjelm. Der steg antallet af hjelmbærende cyklister fra 43 til 92 procent – præcis det samme niveau, som de danske forskere estimerer for Danmark.
“De beskytter jo på samme måde, fordi det du gør, når du tager din hjelm på, det er jo, at du lægger et beskyttende lag rundt om dit hoved, og det tager jo noget af den energi, som der vil blive udløst i styrtet,” forklarer Jonas Ipsen mekanikken bag hjelmens beskyttende effekt.
Og effekten skal være helt uafhængig af årsagen til ulykken – hvad enten det er sammenstød med anden cyklist, uheldigt fald eller usikker trafik.
Neurokirurg: Effekten kan være endnu større
Niels Agerlin, neurokirurg på Rigshospitalet, har læst studiet og bakker op om konklusionen. Han mener endda, at det beskyttende effect potentielt kan være større end tallene viser – især i de større byer som København.
“Jeg er fuldstændig enig i deres konklusion om, at cykelhjelm har en beskyttende effekt, og nogle gange kan have en livreddende effekt i forbindelse med uheld, som kan synes meningsløse at blive invalideret af,” siger han.
Agerlin peger på, at debatten er blevet endnu mere presserende med fremkomsten af elcykler, ladcykler, el-løbehjul og fatbikes, der alle kan køre betydeligt hurtigere end de tilladte hastighedsbegrænsninger. Gennem sit arbejde har han set talrige eksempler på patienter med voldsomme hjerneskader, som kunne være blevet væsentligt mindre, hvis de havde brugt hjelm.
Samfundsøkonomisk gevinst – og menneskelig pris
Begge forskere ser et lovkrav som gavnligt ikke alene for den enkelte cyklist, men også for samfundet. Niels Agerlin nævner, at patienter på hans afdeling ligger og koster omkring 35.000 kroner dagligt i 3-5 uger eller længere – uden at regne genoptræningstiden og den menneskelige pris ved evt. invaliditet.
“Men mest af alt er der en personlig omkostning i invaliditeten efterfølgende. Det er jo ikke noget, man kan sætte tal på,” siger Agerlin, som selv bruger cykelhjelm sammen med sin kone og børn.
Han støtter et lovkrav, fordi det ville fjerne debatten hjemme ved middagsbordet og faktisk få flere til at spænde hjelmen, når de sætter sig på cyklen.
Cyklistforbundet uenig – ikke alle er med
Ikke alle er på samme side. Cyklistforbundet anbefaler stort set cykelhjelm, men er imod et lovkrav. De frygter, at det kan få folk til at vælge cyklen fra og dermed miste sundhedsgevinsterne ved at cykle.
I stedet peger de på bedre cykelinfrastruktur, lavere hastigheder for biler og mere effektive kampagner for hjelmbrug. Men trafikforskerne bag studiet – og eksperter som Niels Agerlin – ser ikke det som tilstrækkeligt argument for at undlade et lovkrav.
“Vi er ikke så meget i tvivl om, at et lovkrav ville virke. Men det er jo lovgiverne, der skal tage den beslutning,” slutter Jonas Ipsen.