Dansk økonomi i topsform åbner døren for skatteændringer
Dansk økonomi strutter af sundhed. Regeringen forventer en vækst på 3,7 procent i år, beskæftigelsen stiger med 27.000 personer, og det offentlige forbrug øges med 4,4 procent i 2024 og fem procent i 2025. Det skatteministeriet fremlagde i denne uges Økonomisk Redegørelse viser et land i økonomisk prosperitet uden præcedens i nyere tid.
Den økonomiske udvikling har ikke været set siden 1970erne, hvor Danmark sidst oplevede så massive årlige stigninger i offentligt forbrug. Ifølge B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen tegner det sig derfor et billede af hidtil uset økonomisk handlefrihed for de folkevalgte i Folketinget.
»Der har aldrig været en bedre mulighed for at give danskerne kæmpestore skattelettelser, uden at det ville gå ud over det offentlige forbrug. Det kunne stadig stige, samtidig med at danskerne fik mærkbare skattelettelser,« siger Joachim B. Olsen.
Regeringen hæver skatten uden økonomisk nødvendighed
Regeringens plan om nulmoms på frugt og grønt og halveret moms på fødevarer finansieres gennem en de facto skattestigning: fastfrysning af beløbsgrænserne i to år. Normalt justeres disse grænser årligt op i takt med løn- og prisudviklingen. Fastfrysningen betyder en skattestigning på omkring 10 milliarder kroner årligt.
Joachim B. Olsen forventer, at finansminister Peter Hummelgaard vil oplyse, at det økonomiske råderum skal opjusteres med cirka 10 milliarder kroner varigt – præcis det beløb, regeringen vil øge skatterne med. Denne opjustering betyder, at staten får flere skattekroner ind, end tidligere budgetteret, penge som Folketinget kan disponere over.
»I den gode situation, Danmark er i økonomisk, er det vitterligt fuldstændig unødvendigt at fastfryse beløbsgrænserne. Alene det opjusterede økonomiske råderum vil kunne finansiere de 10 milliarder kroner, regeringen vil øge skatterne med,« påpeger Joachim B. Olsen.
Borgerlige partier bør stille krav om skattenedsættelser
Hvis regeringen ønsker en skattereform på tværs af blokgrænserne med Venstre og De Konservative, sender Joachim B. Olsen klart signal til højrefløjen: de borgerlige partier må ikke acceptere fastfrysningen af beløbsgrænserne.
»Det må være et minimumskrav fra de borgerlige partier. Og hvis man er bange for overophedning af økonomien, er det det offentlige forbrug, man skal være nervøs for,« siger han.
Økonomisk teori understøtter denne vurdering. Mens offentligt forbrug genererer en-til-en stigning i økonomisk aktivitet, har skattelettelser en svagere virkning. Danskerne sparer typisk en del af skattelettelserne op, bruger dem til at afdrage på gæld eller anvender dem på køb i udlandet – som rejser eller varer – og dermed uden effekt på dansk økonomisk aktivitet.