Danmark kan se ind i en markant højere regning til EU i de kommende år. Et opdateret skøn fra Finansministeriet viser, at det danske EU-bidrag i gennemsnit kan stige med 15,6 milliarder kroner om året, hvis det budgetudspil, som det cypriotiske EU-formandskab har lagt frem, bliver til virkelighed.
Det fremgår af et svar fra Finansministeriet til Ritzau. Vurderingen kommer, mens forhandlingerne om EU’s næste flerårige budget så småt bevæger sig ind i en mere politisk fase.
Allerede torsdag og fredag mødes EU-landenes stats- og regeringschefer i Bruxelles til topmøde. Her skal de for første gang drøfte det udspil, som det cypriotiske EU-formandskab har lagt frem som afsæt for de videre forhandlinger.
Finansministeriet oplyser i et svar til Ritzau: “Det cypriotiske formandskabs forhandlingsboks skønnes med usikkerhed at medføre en stigning på gennemsnitligt 15,6 milliarder kroner årligt”.
Beløbet er opgjort i 2026-priser og holdt op mod Danmarks bidrag i den nuværende budgetperiode, som løber fra 2021 til 2027. Det vil sige, at der sammenlignes med det niveau, Danmark allerede betaler under det gældende langtidsbudget.
Budgetkampen er i gang
EU’s flerårige budget hører til blandt de mest følsomme politiske forhandlinger i unionen. Når medlemslandene diskuterer budgettets størrelse, handler det ikke kun om den samlede regning, men også om hvilke områder der skal prioriteres.
Og netop det har allerede udløst kritik af Cyperns forslag. Flere lande mener, at udspillet lægger op til et for højt budget og samtidig fastholder en tung prioritering af klassiske EU-poster som samhørighedsmidler og landbrugsstøtte.
Kritikken kommer blandt andet fra Tyskland, Sverige og Holland. De tre lande har på forhånd meldt ud, at de ønsker et strammere budget og en anden fordeling af pengene.
Samhørighedsmidlerne går typisk til at løfte mindre velstående regioner i EU, mens landbrugsstøtten fortsat udgør en stor del af unionens samlede udgifter. For flere nettobidragslande er spørgsmålet, om de poster fortsat skal fylde så meget i en tid, hvor EU samtidig vil bruge flere penge på nye udfordringer.
Danmark vil presse på for et lavere niveau
Også fra dansk side ventes der modstand mod et for stort budgetløft. Statsminister Mette Frederiksen ventes at gå ind til forhandlingerne med et ønske om at få den samlede ramme ned.
Men den danske linje er ikke et blankt nej til flere penge i EU-kassen. Regeringen har tidligere gjort det klart, at Danmark kan acceptere en stigning, hvis midlerne i højere grad går til områder, som flere medlemslande nu ser som strategisk afgørende.
Det gælder blandt andet forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling. Her har Mette Frederiksen ifølge Ritzau sagt, at hun er åben over for et højere budget, hvis pengene bruges på netop de prioriteter.
Det placerer Danmark i en situation, hvor regeringen både skal holde igen på den samlede regning og samtidig arbejde for at flytte penge væk fra traditionelle støtteordninger og over mod nye politiske mål.
Første møde, men lang vej endnu
Topmødet i Bruxelles bliver første gang, at stats- og regeringscheferne samlet diskuterer Cyperns udspil. Men det betyder ikke, at en aftale er lige om hjørnet.
Forhandlingerne om EU’s langtidsbudget plejer at være både lange og konfliktfyldte. Medlemslandene har forskellige interesser, og spændet går ofte mellem lande, der ønsker et større fælles budget, og lande, der især fokuserer på at begrænse deres nationale bidrag.
Danmark hører traditionelt til blandt de lande, der holder skarpt øje med budgetdisciplinen. Derfor vil et muligt ekstra bidrag i størrelsesordenen 15,6 milliarder kroner om året også få betydelig politisk opmærksomhed herhjemme.
Finansministeriets vurdering er samtidig behæftet med usikkerhed, fordi der fortsat er tale om et forhandlingsoplæg og ikke en endelig aftale. Men tallene giver et klart billede af, hvor stor betydning budgetforhandlingerne kan få for Danmark, hvis det nuværende forslag bliver stående.
Cyperns udspil har på forhånd udløst hård kritik fra Tyskland, Sverige og Holland.
De kommende forhandlinger vil derfor ikke kun handle om, hvor meget EU skal bruge, men også om hvad unionen skal være i de næste mange år. For Danmark kan udfaldet mærkes direkte på statens regning.