Når Unescos verdensarvskomité mødes lørdag i Basun i Sydkorea, kan Danmark få sit tiende indslag på den prestigefyldte liste. Hanklit på Mors og Knudeklinten på Fur rummer fossiler, der fortæller en helt særlig historie om livet efter dinosaurernes tid.
De to klitter gemmer på skeletterne af fisk, fugle og skildpadder fra en periode for 55-56 millioner år siden – præcis det tidspunkt, hvor livet på Jorden skulle genfinde sin form efter masseuddøelsen, der udryddede dinosaurerne og 75 procent af alle dyrearter.
En guldgrube for evolutionsforskningen
Det er netop denne tidsperiode, der gør fossilerne så værdifulde for videnskaben. Blandt skeletterne finder forskerne forfædrene til nutidens makrel, tun og den turkisblå isfugl – dyr, der stadig lever i vores have og skove i dag.
“Det er virkelig et vigtigt sted til at vise den tidligste evolution af direkte forfædre til mange af nutidens fisk,” siger Jan Audun Rasmussen, ph.d. i geologi og museumsinspektør på Museum Mors. Han har været tovholder bag den 535 sider lange ansøgning til Unesco.
Rasmussen understreger betydningen af det arbejde, der ligger bag optagelsen: “Det giver en enestående indsigt i oprindelsen og den tidlige evolution for mange af fiskegrupperne, der lever i havene i dag.”
Aflejringerne i Limfjorden afslører ikke blot, hvilke arter der opstod efter dinosaurernes forsvinden. De viser også, hvordan dyrene udviklede sig som svar på drastiske klimaforandringer – viden, der kan være afgørende for at forstå, hvordan livet tilpasser sig i en verden under forandring.
Femten år med forberedelser
Vejen til denne afgørende dag har været lang. Ansøgningsprocessen startede for over 15 år siden og er resultatet af et omfattende samarbejde mellem Museum Mors, Museum Salling, Morsø Kommune, Skive Kommune, Region Nordjylland og Midtjylland samt Slots- og Kulturstyrelsen.
Udsigterne til succes ser dog lovende ud. Den internationale naturbeskyttelsesunion (IUCN), som rådgiver Unescos komité, anbefalede i maj, at det danske natursted skal optages på listen og gav ifølge Rasmussen “meget tilfredsstillende” respons.
Turisme og international opmærksomhed venter
En optagelse på Verdensarvslisten betyder mere end blot videnskabelig prestige. Det åbner døren til international opmærksomhed og øget turisme – noget, der kan få betydning for både de lokale samfund og museumslivet i Danmark.
Danmark har i dag ni steder på Unescos Verdensarvsliste, mens Grønland har tre. Sidste år blev listen udvidet, da Møns Klint blev optaget i det fine selskab. En optagelse af Limfjordens fossiler ville være endnu et bevis på, at Danmark rummer naturskatte af verdensklasse.
Afgørelsen falder lørdag. Hvis komitéen siger ja, bliver det ikke blot en sejr for dansk naturvidenskab – det bliver også en anerkendelse af, at nogle af Jordens vigtigste historier ligger lige her ved vores kyster.