Donald Trump har længe talt for en militær løsning i Iran, men nu viser en ny, omfattende måling, at det amerikanske folk har truffet en helt anden beslutning. Mens oliepriserne stiger, og konflikten truer med at komme ud af kontrol, er opbakningen på hjemmefronten smuldret på en måde, der efterlader Det Hvide Hus med ryggen mod muren.
En omfattende meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters afslører en markant modstand mod den fortsatte krigsdeltagelse. Hele 66 procent af de adspurgte amerikanere mener nu, at USA bør arbejde målrettet på en hurtig afslutning af landets involvering i det, der har udviklet sig til en regional storkonflikt.
Det mest opsigtsvækkende ved målingen er vælgernes villighed til at acceptere et nederlag eller en uafsluttet mission. Flertallet ønsker nemlig en exit, selv hvis det betyder, at den amerikanske regering ikke opnår sine oprindelige militære og politiske mål i Iran. Til sammenligning udviser kun 27 procent af befolkningen fortsat tålmodighed og mener, at USA bør blive, indtil alle mål er fuldført.
Politisk splittelse i baglandet
Selvom der er et generelt ønske om fred, viser tallene en tydelig politisk skillelinje. Præsident Donald Trump finder sin primære støtte blandt de republikanske vælgere, men selv her er opbakningen ikke uforbeholden. Blandt republikanerne svarer 40 procent, at de ønsker en hurtig afslutning uden skelen til de militære resultater.
Omvendt støtter et flertal på 57 procent af de republikanske vælgere en længerevarende involvering, hvis det sikrer de strategiske mål. Denne splittelse lægger et massivt pres på præsidenten, der skal balancere mellem de krigshungrende høge og en krigstræt vælgerskare frem mod det kommende valg.
En krig med globale konsekvenser
Konflikten eskalerede voldsomt den 28. februar, da USA og Israel indledte en koordineret bølge af angreb mod iranske mål for at eliminere truslen fra atomvåben. Krigen tog en dramatisk drejning, da Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i de indledende faser.
Siden da har Iran svaret igen med omfattende drone- og missilangreb på tværs af Mellemøsten. Udover de menneskelige omkostninger har krigen ramt verdensøkonomien hårdt. Iran har blokeret Hormuzstrædet, hvor en femtedel af det globale olieforbrug transporteres. Blokaden har sendt oliepriserne på himmelflugt, hvilket mærkes direkte ved benzinpumperne i både USA og Europa.
Trump lover hurtig tilbagetrækning
Under et pressemøde i Det Hvide Hus tirsdag forsøgte præsident Donald Trump at berolige både vælgere og markeder. Da han blev konfronteret med de stigende brændstofpriser og befolkningens utilfredshed, var meldingen klar: USA er på vej ud.
“- Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt,” lød det fra præsidenten med henvisning til oliepriserne.
Selvom præsidenten fastholder, at missionen skal afsluttes ordentligt, tyder hans udtalelser på, at en exit-strategi allerede er i gang. Han satte endda en foreløbig tidshorisont på de amerikanske styrkers tilstedeværelse.
“- Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger – måske et par dage mere – vil rejse væk,” sagde Donald Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.
Hvis præsidentens tidsplan holder, kan de amerikanske tropper være ude af Iran inden for meget kort tid. Spørgsmålet er nu, om de militære mål reelt er opnået, eller om det massive pres fra offentligheden og de økonomiske realiteter har tvunget regeringen til at trække stikket før tid.