Mødetid klokken 9 er ikke for alle. Den erkendelse har fået uddannelsen til kaospilot i Aarhus til at gøre op med det traditionelle arbejdsdagsskema – og resultatet glæder både de studerende og eksperterne.
Caroline Victoria Raundahl, der lige er færdig på uddannelsen, var drivkraften bag ændringen. Hun så burnout-kulturen blandt sine medstuderende og ville gøre noget ved det.
– Der var en burnout-kultur blandt de studerende. Der er så meget potentiale i uddannelsen, men hvis du ikke har overskud eller energi eller tid til at gribe uddannelsen, som du gerne vil, så går vi glip af en god uddannelse, forklarer hun.
Fra stram struktur til fleksibilitet
Før ændringen havde alle studerende aktiv holdundervisning fem hverdage fra klokken 9 til 16. Nu mødes de klokken 9.30 og har fri klokken 14.45. Det betyder mindre klasseundervisning, men mere frihed til selv at tilrettelægge læse- og forberedelsestiden.
– Vi møder halv ti og har fri kvart i tre. Det tilgodeser flere forskellige døgnrytmer, siger Caroline Victoria Raundahl.
For mange unge er senere mødetid ikke bare en komfortspørgsmål – det er biologisk. Civilingeniør og ekspert i menneskets døgnrytme Camilla Kring forklarer, at stort set alle unge naturligt er B-mennesker med senere døgnrytmer.
– Når de har en senere mødetid, får de mere søvn og dermed mere energi og bedre indlæring. Det giver derfor god mening at ændre i tidsarkitekturen, så den understøtter menneskets biologi, siger hun.
Målbare resultater på dagen
Teamleder ved kaospiloterne Alexandra Hasdorf ser dagligt resultaterne af ændringen.
– De føler meget mere overskud, har mere energi og føler sig mere klar til at tage læring ind. De kan arbejde på den mest effektive måde for hver enkelt, og det vil også være en gevinst på deres kommende arbejdsplads, siger hun.
Ændringen rejser større spørgsmål om vores tidsarkitektur på danske arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Hvis senere mødetid gavner både trivsel og læring, hvorfor holder vi så fast ved det traditionelle 8-16-samfund?
Caroline Victoria Raundahls initiativ viser, at små justeringer til skemaet kan have stor betydning – især når de tager menneskets biologi alvorligt i stedet for at tvinge alle ind i samme form.