Udland

Canada vender ryggen til USA: Vælger svenske vinger til Arktis

En samling militærfly, herunder Mi-26, Mi-8 og An-32, på Jorge Chávez International Airport i Lima. Billedet viser flere fly parkeret på flyvepladsen.

Foto: Anidaat · wikimedia · CC BY-SA 4.0

Der er lagt op til en kæmpe omlægning af det canadiske forsvar i Nordatlanten og Arktis. Onsdag kom meldingen fra premierminister Justin Trudeau: Canada vil købe en hel flåde af nye overvågningsfly fra svenske Saab. Det er GlobalEye-modellen, der skal på vingerne, og valget vækker opsigt. Normalt kigger Canada nemlig altid mod syd til USA, når der skal købes militært isenkram.

Trudeau præsenterede nyheden på en forsvarskonference i Ottawa. Her lagde han ikke skjul på, at Canada har brug for at kunne klare sig selv i et Arktis, hvor spændingerne stiger. Området er enormt – over 4,4 millioner kvadratkilometer – og det kræver skarpe øjne i luften at holde øje med alt, hvad der foregår på havet og i luftrummet.

– Med sine avancerede sensorer bliver GlobalEye en helt central brik for vores forsvar, når vi skal overvåge og beskytte Arktis, lød det fra Trudeau under briefingen.

Et opgør med afhængigheden af USA

At valget faldt på Saab og ikke amerikanske Boeing, handler om meget mere end bare fly. Det er et politisk signal. I årtier har Canada og USA kørt parløb i NORAD-samarbejdet, men Canada har ofte været den lillebror, der lænede sig op ad amerikansk teknologi. Det vil den nuværende regering lave om på nu.

Canada vil stå på egne ben. Allerede i foråret lagde regeringen en plan for Arktis, hvor de lovede at tage mere ansvar for deres eget territorium. Ved at købe svensk spreder Canada sine indkøb og gør sig mindre afhængig af teknologien fra Pentagon i USA.

Det sker samtidig med, at Nato presser på for at få Canada til at bruge flere penge på forsvaret. Landet når stadig ikke målet om de to procent af BNP, men indkøbet her viser, at de er klar til at investere stort i moderne udstyr, der styrker Natos nordlige flanke.

Hvad er GlobalEye?

GlobalEye fungerer som en slags flyvende kommandocentral. Selve flyet er faktisk en ombygget Global 6500 fra canadiske Bombardier, så der er stadig en lokal forbindelse i handlen. Flyet har en Erieye-radar på ryggen, der kan holde øje med både luftrum, hav og land på én gang over enorme afstande.

I det barske Arktis, hvor der er langt mellem baserne, er den slags fly guld værd. De kan spotte alt fra store bombefly til små både i isen. Det er helt afgørende for Canada, især nu hvor isen smelter og åbner op for nye sejlruter.

Som en del af handlen har Saab lovet at sende penge tilbage i canadisk forskning. Det skal skabe nye højteknologiske job og styrke den lokale flyindustri – og det er noget, der pynter i regnskabet for regeringen.

En test af den nye kurs

Vi kender endnu ikke den præcise pris eller det endelige antal fly, men kilder i Ottawa peger på, at Canada vil købe seks styk. Eksperter følger sagen tæt, for det her er den helt store test af Canadas nye udenrigspolitiske kurs.

Philippe Lagassé, der er forsvarsekspert ved Carleton University, kalder valget af Saab for et strategisk træk. Han mener, at det viser, hvordan regeringen forsøger at balancere mellem de tætte alliancer og ønsket om at stå på egne ben rent teknologisk.

Nu er det store spørgsmål, hvordan de reagerer i Washington. Det er trods alt deres tætteste nabo, der nu vælger europæisk grej til en så vigtig opgave. Men for Canada handler det om fremtiden. De vil selv have det fulde overblik over, hvad der foregår i deres egen enorme og ressourcerige baghave mod nord.