Andy Burnham har taget endnu et skridt tilbage mod centrum af britisk politik. Torsdag blev borgmesteren i Greater Manchester valgt til det britiske parlament, og dermed er vejen banet for, at han på sigt kan udfordre Keir Starmer om ledelsen af Labour.
Det skriver Reuters og AFP.
Burnham vandt det ledige mandat i valgkredsen Makerfield, hvor resultatet først blev offentliggjort omkring klokken 04.15 natten til fredag dansk tid, efter stemmerne var talt op. Med sejren får den 56-årige Labour-profil igen en plads i Underhuset. Og det er en nødvendig forudsætning, hvis han senere vil gå efter både partiledelsen og posten som premierminister.
Valget i Makerfield blev udløst, efter at Labour-politikeren Josh Simons valgte at forlade parlamentet. Det skabte en åbning, som hurtigt kom til at handle om langt mere end et lokalt opgør. I britisk politik er mandatet blevet set som en mulig nøgle til et større magtskifte i regeringspartiet.
Burnham har længe været nævnt som en af de mest oplagte interne udfordrere til Starmer. Som borgmester i Greater Manchester har han opbygget en markant profil, og hans navn er flere gange dukket op i spekulationerne om Labours fremtidige kurs.
Efter valgsejren lagde han ikke skjul på, at han mener, der er brug for forandring i partiet. “Jeg siger til mit eget parti, at dette er den sidste chance for at skabe ændringer. Der kommer ikke en ny chance,” sagde Andy Burnham i sin takketale.
Han forklarede samtidig, at han under valgkampen har mødt mange vælgere og partifolk, som efterlyser en ny retning for Labour. Burnhams budskab er, at partiet skal reagere på den utilfredshed, hvis det vil bevare sin styrke.
Valget i Makerfield har derfor fået betydning langt ud over kredsens egne grænser. Professor i statskundskab John Curtice fra University of Strathclyde vurderede allerede før torsdagens lokalvalg, at netop denne afstemning kunne få stor betydning for, hvem der i sidste ende kommer til at stå i spidsen for den britiske regering.
“Det er næsten utvivlsomt op til Makerfields vælgere, om Burnham bliver premierminister eller ej,” sagde John Curtice til AFP før afstemningen.
Hans vurdering pegede på, at en sejr til Burnham ville gøre vejen mod Downing Street betydeligt mere realistisk. Et nederlag kunne omvendt have styrket Starmer og givet premierministeren et pusterum i den interne magtkamp.
Selv om Burnham nu er valgt til parlamentet, udløser det ikke automatisk et egentligt opgør om ledelsen i Labour. Partiets regler betyder, at der først kan komme et kampvalg om lederposten, hvis mindst 20 procent af Labours medlemmer af det britiske parlament åbent støtter en modkandidat til den siddende leder.
Det gør de kommende uger og måneder centrale for magtbalancen i partiet. Burnham har nu den formelle platform, han manglede, men han skal stadig samle betydelig opbakning blandt sine partifæller, hvis udfordringen til Starmer skal blive til mere end spekulationer.
For Starmer betyder resultatet, at presset internt i Labour kan vokse. Premierministeren står fortsat i spidsen for partiet og regeringen, men Burnhams tilbagevenden til Westminster giver utilfredse stemmer i partiet et nyt samlingspunkt.
Dermed er torsdagens valg i Makerfield blevet mere end et suppleringsvalg om et enkelt mandat. Det kan vise sig at være begyndelsen på en ny fase i kampen om Labours ledelse – og i sidste ende om posten som britisk premierminister.
Kilder: Reuters, AFP og Ritzau.