Nationalmuseets kontor for danefæ har netop modtaget en genstand, der får arkæologerne til at spærre øjnene op. Det er et lille sølvbeslag på bare 2,5 centimeter, men det gemmer på en af de mest dramatiske fortællinger fra den nordiske mytologi: Straffen af Loke.
Selvom beslaget er småt, er den historiske betydning enorm. Eksperter vurderer nemlig, at det er den allerførste afbildning af Loke på et metalbeslag, man nogensinde har fundet i Danmark. En detektorfører fandt det nær Skanderborg for fire år siden. Men det er først nu, efter en grundig tur gennem konserveringen og en nøje vurdering, at Nationalmuseet officielt har erklæret det for danefæ og vist det frem for offentligheden.
En gud i lænker
Motivet på det velbevarede sølvstykke efterlader ikke meget tvivl hos eksperterne. Det forestiller en figur, der er bundet og lænket i en indviklet formation. Ifølge museumsinspektør ved Nationalmuseet, Peter Pentz, er der tale om en helt specifik scene fra mytologien.
Historien bag er en af de mørkeste i de islandske sagaer. Efter Loke havde orkestreret drabet på den elskede gud Balder, fik de andre guder endelig nok af hans rænkespil. Som straf forvandlede de hans søn Vale til en ulv, der flænsede sin egen bror, Nari. Det var Naris tarme, som guderne bagefter brugte til at binde Loke fast til tre skarpe sten i en hule.
Og for at gøre ondt værre placerede jættekvinden Skade en giftslange over hans hoved. Den dryppede ætsende edder direkte ned i hans ansigt. Det er præcis den scene, sølvbeslaget foreviger.
“Det er lidt af en sjældenhed, når den slags afbildninger dukker op,” forklarer Peter Pentz. Han henviser til, at man i vikingetiden ikke havde samme tradition for at afbilde religiøse figurer, som man kender det fra den kristne kunst.
Loke eller Jesus?
Beslaget stammer fra 1000-tallet. Det var en brydningstid i danmarkshistorien, hvor Harald Blåtand for længst havde rejst Jellingstenen og gjort danskerne kristne. Men troen på de gamle aser levede stadig side om side med den nye gud fra syd.
Netop den overgang gør fundet interessant. Ved første øjekast kunne en bunden figur på et korslignende beslag godt ligne den lidende Jesus på korset. Men detaljerne fortæller en anden historie. Der er ingen glorie, som ellers var typisk for kristne billeder dengang. I stedet ser man tydelige slyngetegninger, der udspringer fra figurens mave – en direkte reference til tarmene – og over hovedet kan man ane konturerne af slanger.
Det understreger, at selvom kristendommen var på vej frem, sad fortællingerne om de nordiske guder stadig dybt i folk og i deres håndværk.
Kaosset der skal holdes i ave
Valget af Loke som motiv er ikke tilfældigt. I vikingernes verden repræsenterede han ikke bare ondskab, men det uforudsigelige kaos. Han var figuren, der kunne vælte hele ordenen og starte Ragnarok – verdens undergang.
Peter Pentz påpeger, at afbildningen af den bundne Loke også kan ses som et symbol på menneskets forsøg på at kontrollere de voldsomme naturkræfter, man dengang levede midt i.
“Loke er en kaosfigur. Han er skurken blandt guderne. Hvis han slipper fri, kæmper han på kaossets og naturkræfternes side,” siger Peter Pentz.
Fra muld til museum
At der går fire år fra et fund i jorden til en officiel udmelding, er helt normalt i verdenen af danefæ. Når en detektorfører finder noget, skal det gennem en lang proces, hvor eksperter renser, konserverer og vurderer den kulturhistoriske værdi. Først når det er på plads, og finderen har fået sin dusør, ejer staten officielt genstanden.
Sølvbeslaget fra Skanderborg er nu en del af Nationalmuseets samling og kan ses i særudstillingen “Vølvens Varsel”. Her fortæller det historien om, hvordan de nordiske guder desperat forsøgte at afværge undergangen – en kamp, hvor Loke var den ultimative modstander.
Fundet minder os om, at der under den danske muld stadig ligger stumper af en tabt tro, som bare venter på at blive fundet og forstået af os i dag.