Målingerne viser virtuelt uafgjort. Og mens israelerne forbereder sig på at stemme tirsdag, foregår en parallel kampagne online – med bots, manipulerede videoer og dataindsamling som de foretrukne våben.
Den israelske avis Haaretz rapporterede torsdag, at snesevis af bots, der oprindeligt var skabt til at undergrave den iranske regering, nu er sat i arbejde for at sprede kampagnepropaganda til fordel for premierminister Benjamin Netanyahu og hans Likud-parti. Samme bots bruges til at advare vælgere mod oppositionen, der ledes af tidligere generalstabschef Gadi Eisenkot og tidligere premierminister Naftali Bennett.
AI og deepfakes fylder valgkampen
Begge politiske lejre deler AI-genererede og manipulerede videoer på platformen X. Flere af dem sætter fokus på Netanyahus påståede fejl forud for Hamas’ angreb den 7. oktober 2023. Andre fremstiller oppositionspolitikere som sympatiserende med de arabiske partier, der repræsenterer Palæstinas borgere i Israel – partier, som mange betragter som afgørende kingmakers ved dette valg.
Finansminister Belazel Smotrich skabte røre, da han for nylig offentliggjorde en AI-video, der viser Israels højesteretspræsident, en dommer og statsadvokaten – alle hyppige mål for den yderste højrefløjs angreb – blive slæbt voldsomt væk fra en regeringsfjendtlig demonstration.
Netanyahu delte tidligere på året en AI-video, hvor Eisenkot tilsyneladende løber mod en figur, som mange opfattede som en gengivelse af hans søn Gal, der blev dræbt mens han deltog i folkedrabet på Gaza, for derefter at gå forbi og omfavne leder af det arabiske Ra’am-parti, Mansour Abbas. Netanyahus kampagne sagde efterfølgende, at figuren ikke var tiltænkt som en afbildning af Eisenkots søn, og erstattede den mandlige figur med en kvindelig.
Overvågningsapp sætter valget i spil
Likud ønskede at benytte appen Elector til at spore valgdeltagelsen på valgdagen, men den Centrale Valgkomité satte en stopper for det af hensyn til borgernes privatliv. I stedet vil partiet bruge en ny app ved navn Victory 26. Den afslører ikke vælgernes identiteter direkte, men giver Likud-aktivister mulighed for at kortlægge, hvilke områder der har lav valgdeltagelse, manuelt registrere dem der allerede har stemt, og dernæst målrette dem der endnu ikke har afgivet deres stemme.
“Elector og lignende programmer er meget basale sammenlignet med, hvad den israelske hær er i stand til i dag,” siger Sebastian Ben Daniel, ph.d.-forsker inden for algoritmer, beregningsteori og AI. “Israel har et perfekt laboratorium til at udvikle denne type teknologi.”
Privatlivsproblematikken vejer særlig tungt for Palæstinas borgere i Israel, der udgør cirka 20 procent af befolkningen, og hvis politiske aktivitet i forvejen er under kraftig overvågning.
Polarisering som strategi
Kampagnerne retter sig i høj grad mod vælgere på kanten af de politiske blokke – og bruger frygt som redskab til at trække dem tilbage til eget læger.
“Onlinekampagnen har været særligt voldsom. AI, algoritmer og datastyring bruges alle til at cementere det, vi kalder ‘affektiv polarisering’,” forklarer Roi Zur, lektor ved Essex University og specialist i valgadfærd, til Al Jazeera. Begrebet dækker over en tiltagende fjendtlighed mellem politiske blokke og en tendens til, at vælgere søger tilbage til deres eget politiske fællesskab.
Valgdeltagelsen kan blive den afgørende faktor. I store sekulære byer som Tel Aviv og Haifa er den typisk kun 60 procent, mens byer med stor ultraortodoks befolkning som Jerusalem og Bnei Brak har en deltagelse på 80-85 procent. Det giver begge lejre et stærkt incitament til at mobilisere egne vælgere – og skræmme de andres.
Mauricio Lapchik, direktør for den arabisk dominerede Fælles Listes hebraisksprogede kampagne, er ikke i tvivl om konsekvenserne: “Brugen af teknologi uddyber tydeligvis en i forvejen ulige spillebane. Vi har måske ikke de samme ressourcer, men vi er overbevist om, at vores budskab betyder mere end den kunstige teknologi bag det.”