Millioner af mennesker kan være blevet sat i den forkerte bås af BMI-skalaen. Det er konklusionen i en ny undersøgelse ledet af King’s College London, som har et internationalt forskerhold med. Ifølge studiet både overvurderer og undervurderer BMI, hvordan overskydende kropsfedt påvirker helbredet.
Alene i Storbritannien kan omkring 2,4 millioner mennesker have et farligt niveau af kropsfedt, som BMI ikke fanger. Samtidig kan omkring 1,3 millioner, der er klassificeret som fede, i virkeligheden hverken have for meget fedt eller øget risiko.
Forskerne mener, at det “ensartede” BMI-værktøj ikke kan afgøre, om en person er i risiko for sygdom, og at det kan stå i vejen for personlig og proportional behandling.
Skjult fedme og overdiagnosticering
Analysen omfattede 844.108 voksne i Storbritannien, Kina, USA og Spanien. Over 430.000 af dem var med i det britiske UK Biobank-studie. Forskerne fulgte i op til 15 år deltagernes helbred ud fra sundhedsdata.
De testede, om BMI kan kombineres med andre mål som talje-hofte-forhold eller talje-højde-forhold. Metoden blev foreslået af en Lancet-kommission med over 50 internationale eksperter i januar 2025, og rapporten er udarbejdet af blandt andre Francesco Rubino, der er professor i metabolisk og bariatrisk kirurgi ved King’s College London.
Når taljemålet blev lagt oveni, viste det sig, at BMI alene fejlklassificerer fedme. Op til 8,6 procent af deltagerne havde såkaldt skjult fedme: De blev regnet som overvægtige på BMI-skalaen, men målingerne afslørede et fedtniveau svarende til fedme. Op til 3,1 procent blev omvendt overdiagnosticeret som fede, selv om målingerne ikke viste overskydende fedt. I de resultater, der er beskrevet i Nature, overser BMI alene fedme hos 5-9 procent af de voksne og stiller fejlagtigt diagnosen hos op til 3 procent.
Sådan fungerer den nye tilgang
BMI beregnes ved at dividere vægt i kilo med højde i meter i anden. Med den nye definition regnes en person med en BMI over 40 som fed. Ved lavere BMI undersøger lægen kropsfedt via taljemål og forholdet mellem talje og højde.
En BMI på 30 eller derover sammen med et forhøjet taljemål eller talje-højde-forhold tæller som fedme. Det samme gør en BMI mellem 25 og 29,9, hvis begge mål er høje. I de fleste lande er et forhøjet taljemål over 102 centimeter for mænd og 88 centimeter for kvinder, mens grænsen for et højt talje-højde-forhold ligger omkring 0,57.
I et andet trin skelner lægerne mellem klinisk fedme og præklinisk fedme. Ved klinisk fedme er det overskydende fedt en aktiv sygdom, der allerede forringer organfunktionen. Ved præklinisk fedme er fedtet en sundhedsrisiko, men organerne fungerer stadig.
Rubino: Samme BMI, vidt forskellige diagnoser
Rubino forklarer ifølge The Independent på et pressebriefing, at BMI ikke kan afgøre, om en person allerede er syg eller i risiko. “BMI doesn’t tell you anything about body fat content.” Han påpeger, at BMI-grænserne alligevel bruges til at afgøre, hvem der får behandling, eller hvem der får dækket behandling.
Tre personer med en BMI på 32 ville alle blive klassificeret som fede, men kan have meget forskellige diagnoser. Den ene kan være sund uden overskydende kropsfedt, den anden kan have for meget fedt uden nedsat organfunktion, og den tredje kan have både for meget fedt og nedsat organfunktion.
Undersøgelsen viser, at op til en tredjedel af alle fedmetilfælde er klinisk fedme. Kun en fjerdedel til en tredjedel af de fede, svarende til 5-10 procent af befolkningen, havde klinisk fedme og en markant højere dødsrisiko. Flertallet af dem med præklinisk fedme, 80-90 procent, udviklede ikke klinisk fedme inden for ti år. Rubino siger, at præklinisk fedme hverken bør behandles automatisk som aktiv sygdom eller afskrives som harmløs, og at behandlingens intensitet skal matche den enkeltes risiko.
Nogle med høj BMI var slet ikke fede efter den nye definition og havde en lavere dødelighed end andre, der blev regnet som sunde. Rubino påpeger desuden, at selv små procentandele i store befolkninger kan svare til millioner af mennesker. I England er omkring to tredjedele af de voksne overvægtige eller fede, og over 70 procent i USA. Globalt er omkring 1,6 milliarder overvægtige og næsten en milliard fede.
Tilgangen gør arbejdet mere komplekst for klinikerne, men Rubino mener, at diagnosen bør stilles på individniveau, uanset om behandlingen er livsstilsråd, GLP-1-vægttabsmedicin eller kirurgi. Spørgsmålet om, hvorvidt metoden skal bruges i klinikken, svarer han klart på over for The Guardian. “If you ask if I think this should be employed in the clinic, I think absolutely, yes.”