Det var et trist syn, der mødte hesteejer Anna Marie Dahl onsdag morgen. Da hun kiggede til sine dyr på ejendommen nær Egtved i Sydjylland, lå en af hendes ponyer dræbt og delvist spist på marken. Det er kun to uger siden, at ejendommen sidst havde besøg af en ulv. Frygten for, at den ville vende tilbage, viste sig desværre at holde stik.
Naturstyrelsen bekræfter angrebet
Straks efter fundet blev Naturstyrelsens ulvekonsulenter tilkaldt. De skulle undersøge kadaveret og området omkring folden grundigt. Onsdag eftermiddag kom dommen: Der er ingen tvivl. Det var en ulv, der stod bag.
Eksperterne bygger deres vurdering på de spor, de fandt på stedet. Naturstyrelsen oplyser i en mail til Ritzau, at ponyen havde kraftige bid på både baglår og strube. Der var også tydelige tandmærker på kroppen. Og som om det ikke var nok, fandt konsulenterne også poteaftryk i jorden, som efter alt at dømme stammer fra en ulv.
Hele hændelsen minder utrolig meget om angrebet for 14 dage siden. Dengang var konklusionen den samme, fordi spor og bidmønstre var identiske. Efter det første angreb valgte ejerne ellers at flytte ponyerne tættere på huset for at skabe tryghed, men det stoppede ikke ulven.
Ekspert: Ulven vender ofte tilbage
Det kan virke voldsomt, at en ulv angriber den samme flok to gange på så kort tid. Men det kommer ikke bag på Peter Sunde. Han er professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter på området.
Han forklarer, at ulve er vanedyr. De lærer af deres succeser. Hvis et rovdyr først har fundet mad ét sted, så kommer det ofte igen. Tidligere onsdag uddybede han det over for DR:
“Hvis man tidligere har haft et angreb i besætningen, er der øget risiko for, at ulven vender tilbage,” sagde han til mediet.
Det stiller dyreejerne i en svær situation, når de almindelige hegn ikke rækker. Anna Marie Dahl har fortalt, at der ikke er sat et rigtigt ulvesikret hegn op omkring folden, men bare et helt almindeligt hegn med strøm.
Debatten om ulvesikring og problemulve
Netop hegnet er det helt store emne i den danske ulvedebat. Et ulvesikret hegn skal leve op til helt bestemte krav om højde og strømstyrke, før det virker efter hensigten. Men selv de bedste hegn er ikke en 100 procent garanti.
Der findes dog en vigtig juridisk grænse. Hvis en ulv hopper over et korrekt vedligeholdt ulvesikret hegn for at angribe dyr, kan den blive stemplet som en “problemulv”. Sker det, kan man søge om lov til at skyde dyret for at beskytte de andre besætninger i området.
Landbrug & Fødevarer kræver handling
De gentagne angreb ved Egtved har skabt vrede og bekymring i landbruget. Anders Kjær, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, ser det som et tegn på, at konflikten mellem ulve og mennesker spidser til.
Han peger på, at det ikke kun er husdyrene, der er i fare. Der er også meldinger om ulve, der opfører sig på en måde, som gør de lokale utrygge. I en skriftlig kommentar lægger han ikke fingre imellem:
“Der er behov for handling for at give borgere og dyr i ulveområderne trygheden tilbage,” siger Anders Kjær.
Han henviser blandt andet til de seneste angreb på både hunde og heste. Og så nævner han en episode, hvor en mand blev fulgt af seks ulve og måtte affyre varselsskud for at skræmme dem væk.
Indtil videre har politikerne dog ikke meldt meget ud. Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), men han er ikke vendt tilbage med et svar på, hvad regeringen vil gøre ved de mange angreb og de voksende krav fra landbruget.