Søndagen blev endnu en blodig dag i det sydlige Libanon. En række israelske angreb ramte området, og de seneste tal fra det libanesiske sundhedsministerium er dystre. Mindst 14 personer er dræbt, og 37 er såret efter de voldsomme bombardementer.
Det er de civile, der betaler prisen for de seneste dages eskalering. Blandt de døde i søndagens angreb er to børn og to kvinder. Det understreger alvoren for de mennesker, der bor midt i konfliktzonen. Og det sker vel at mærke på et tidspunkt, hvor en skrøbelig våbenhvile ellers skulle have skabt ro.
Det var ellers USA, der banede vejen for våbenhvilen, som trådte i kraft den 16. april. Aftalen er netop blevet forlænget til midten af maj, men virkeligheden på jorden ser helt anderledes ud. Nu peger begge parter fingre ad hinanden og anklager modparten for at bryde alle aftaler.
Beskyldningerne fyger gennem luften
Det israelske militær, IDF, lægger ansvaret for de nye kampe direkte hos Hizbollah. På det sociale medie X skriver en talsmand for militæret, at gruppen direkte har “overtrådt våbenhvilen”. Det sker efter meldinger om angreb mod de israelske soldater, der befinder sig inde i Libanon.
Men Hizbollah har ikke tænkt sig at trække sig. Den iransk-støttede gruppe slår i en officiel erklæring fast, at de fortsætter angrebene på både israelske soldater i Libanon og byer i det nordlige Israel. De mener selv, at de blot svarer igen på Israels egne brud på aftalen.
Diplomatiet hænger i en tynd tråd
Verdenssamfundet forsøger at mægle, men Hizbollah har mistet tålmodigheden. Gruppen har meldt ud, at de ikke længere vil vente på diplomatiske løsninger, som de kalder for virkningsløse. Det skaber stor frygt for, at krigen for alvor vil eskalere i de kommende uger.
Søndagens angreb kommer efter en urolig nat. Her angreb Hizbollah de israelske styrker, og det israelske militær har bekræftet, at en soldat er dræbt og seks andre såret. Det er netop den slags sammenstød, der får begge parter til at råbe op om brud på våbenhvilen.
Den nuværende bølge af vold startede for alvor i slutningen af februar. Den 28. februar bombede USA og Israel mål i Iran, og det fik Hizbollah til at sende raketter mod Israel den 2. marts. Siden da har Israel svaret igen med massive bombardementer over hele Libanon og har indtaget landområder i den sydlige del af landet.
En humanitær katastrofe under opsejling
Krigen har nu varet i flere måneder, og de menneskelige omkostninger er enorme. Siden marts er over 2.500 mennesker blevet dræbt i Libanon. Tallene fra sundhedsministeriet er rystende: Blandt de døde er 277 kvinder, 177 børn og 100 ansatte i sundhedsvæsenet.
Men det stopper ikke ved de døde. Over en million libanesere er flygtet fra deres hjem. De mange mennesker på flugt lægger et voldsomt pres på et land, der i forvejen knæler under økonomisk krise og politisk kaos.
Også på den israelske side mærker man tabene. 16 soldater er blevet dræbt under operationerne i Libanon, mens to civile har mistet livet i Hizbollahs raketangreb. Selvom våbenhvilen stadig findes på papiret, viser de daglige kampe, at freden har meget lange udsigter.
