Danskerne er vilde med de kinesiske platforme Temu og Shein. Et hurtigt tryk på skærmen, og så lander alt fra køkkengrej til børnetøj i postkassen til priser, der næsten er for gode til at være sande. Men den enorme succes har en bagside. Og den vækker nu dyb bekymring hos både erhvervslivet og forbrugerne.
Det handler ikke bare om dårlig kvalitet. Flere undersøgelser og tekniske tests viser nemlig, at varerne i mange tilfælde er direkte farlige. Der er fundet eksempler på elektronik, som kan bryde i brand, og legetøj med kemikalier, der for længst er blevet forbudt i EU. Problemet er nu så omfattende, at Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk går sammen for at få politikerne til at handle.
Et hul i loven beskytter giganterne
Problemet bunder i den nuværende lovgivning. Køber man en vare i en dansk butik eller en webshop i EU, har forhandleren det fulde ansvar for, at alt er sikkert. Men platforme som Temu og Shein gemmer sig i en juridisk gråzone. Her bliver de nemlig ofte set som formidlere i stedet for sælgere.
Det smuthul betyder, at de kan slippe for det ansvar, som danske virksomheder skal leve op til. Betina Schiønning, der er fagchef for Produktregulering og Håndhævelse i Dansk Erhverv, forklarer problemet:
“I dag er systemet skruet sådan sammen, at markedspladser – uanset om de ligger i EU eller ej – kan slippe for det ansvar for produktsikkerhed, som almindelige europæiske virksomheder har. Det er både unfair over for de europæiske firmaer og utrygt for forbrugerne,” siger Betina Schiønning.
Forbrugerne er bekymrede, men handler alligevel
Tallene taler for sig selv. Data fra Forbrugerrådet Tænk viser, at hele 60 procent af danskerne har handlet på de udenlandske sider. Og det sker selvom vi godt ved, det kan være risikabelt. 85 procent af forbrugerne vurderer nemlig selv, at der er en reel risiko for at få varer, der enten er usikre eller fyldt med uønsket kemi.
Det skaber et paradoks. Jagten på den laveste pris vinder over bekymringen for sundheden. Derfor mener eksperterne heller ikke, at ansvaret kun kan ligge hos den enkelte forbruger. Der er brug for systematiske kontroller, før varerne overhovedet lander på de digitale hylder.
EU har rettet kikkerten mod øst
Presset på de kinesiske giganter vokser også uden for Danmark. EU-Kommissionen har netop indledt en formel sag mod Temu under den nye lovgivning, Digital Services Act (DSA). Mistanken går på, at platformen ikke gør nok for at stoppe salget af ulovlige produkter. Reglerne skal ellers sikre mere gennemsigtighed og sikkerhed for alle europæere på nettet.
Men selvom overvågningen sender et signal, ændrer det ikke på den daglige strøm af pakker. Forbrugerrådet Tænk efterlyser derfor en helt anden tilgang til kontrollen. Vicedirektør Esben Grønborg Geist lægger vægt på forebyggelse:
“Produkter skal være sikre, før de bliver solgt – ikke først bagefter,” lyder det fra vicedirektøren.
Konsekvenser for dansk erhvervsliv
Udover sikkerheden peger Dansk Erhverv også på, at konkurrencen bliver skæv. Danske firmaer bruger mange ressourcer på at sikre, at deres produkter overholder miljøkrav, arbejdsforhold og sikkerhedsstandarder. Når de udenlandske platforme kan sælge lignende varer uden de samme udgifter til kontrol og certifikater, bliver det umuligt for de lokale butikker at være med på prisen.
Kravet fra de to organisationer er ikke til at tage fejl af: Regeringen og EU skal sikre, at online markedspladser får et klart ansvar for de produkter, de formidler. Hvis en vare ikke er godkendt til det europæiske marked, skal den slet ikke kunne købes af en dansk forbruger.
Indtil reglerne indhenter virkeligheden, lyder rådet: Brug den sunde fornuft. Især når det gælder ting, der kommer tæt på kroppen, eller elektronik, der skal sidde i stikkontakten natten over.