Danske bilister kigger i øjeblikket misundeligt mod både Norge og Sverige. Her har regeringerne valgt at gribe ind over for de tårnhøje brændstofpriser og sænket afgifterne. Det har sat gang i en hidsig debat herhjemme. For skal Danmark følge trop og give de trængte forbrugere lidt luft i budgettet?
Afgifter udgør størstedelen af prisen
Når bilisterne svinger dankortet ved standeren, går en overraskende stor del af beløbet direkte i statskassen. Faktisk består mere end halvdelen af prisen på en liter benzin eller diesel af afgifter og moms. Det betyder også, at politikerne har et særdeles effektivt håndtag at dreje på, hvis de vil gøre det billigere at være dansker.
Energiselskabet OK har lavet en række beregninger, der viser effekten af forskellige politiske indgreb. Hvis afgifterne blev sænket med 25 procent, ville det give et prisfald på omkring 1,70 kroner per liter benzin. Går man skridtet videre og halverer afgifterne, falder prisen med cirka 3,35 kroner.
Den mest radikale løsning – en total fjernelse af afgifterne – ville få priserne til at styrtdykke. For benzin ville det betyde en besparelse på op mod 6,70 kroner per liter, mens dieselprisen ville falde med cirka 5,30 kroner. Og for en helt almindelig familie med en tank på 50 liter er der altså tale om besparelser på flere hundrede kroner, hver gang bilen skal tankes.
Frygt for øget grænsehandel
Det er dog ikke kun hensynet til borgernes pengepung, der fylder i debatten. Der er også en reel frygt for, at de store prisforskelle mellem Danmark og nabolandene vil skævvride handlen. Hvis det bliver markant billigere at tanke i Malmø end i København, eller i Flensborg end i Padborg, vil det uundgåeligt flytte omsætning ud af landet.
“Hvis Danmark ikke følger efter, risikerer flere danskere at købe brændstof i nabolandene, hvilket kan føre til øget grænsehandel med benzin og diesel,” lyder advarslen. Sådan skriver TV2 på baggrund af tal fra energiselskabet OK, der følger udviklingen tæt.
Logikken er simpel: Staten risikerer i sidste ende at tabe penge, hvis afgifterne er så høje, at forbruget flytter over grænsen. Samtidig er der et socialt aspekt i sagen, da de høje priser rammer skævt i samfundet.
En mærkbar lettelse for husholdningerne
For mange danskere er bilen nemlig ikke en luksus, men en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen. Når priserne på brændstof stiger, mærkes det direkte på det beløb, der er tilbage til mad og faste udgifter. Det er en virkelighed, som økonomerne også anerkender.
Forbrugerøkonom Ida Marie Moesby fra Nordea vurderer, at det ville være en stor lettelse for de mange husholdninger, der allerede er presset af de stigende priser. En afgiftssænkning er med andre ord ikke bare tal i et regneark, men noget, der kan mærkes direkte på livskvaliteten for tusindvis af familier.
Økonomiske og grønne modargumenter
Men selvom det lyder som en oplagt sag at sænke afgifterne, er der tunge argumenter imod. Økonomer peger på, at lavere priser kan øge efterspørgslen og i værste fald puste til inflationen. Desuden er afgifterne et politisk værktøj. Ved at holde prisen på fossile brændstoffer høj, forsøger man at skubbe danskerne mod grønnere alternativer som elbiler eller den kollektive trafik.
Politisk er fronterne trukket skarpt op. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne presser på for handling her og nu, mens andre partier maner til besindighed. Selvom Folketinget teknisk set kan vedtage ændringer uden en færdig regering, hører det til sjældenhederne, at man gennemfører så store økonomiske indgreb i en overgangsperiode.
Indtil videre må de danske bilister altså væbne sig med tålmodighed og betale prisen ved standeren, mens de venter på, om de politiske vinde skifter retning i takt med presset fra nabolandene.