Grønland er igen blevet et strategisk slagmark mellem verdens største magter. Mens Donald Trump offentligt har talt om øens betydning for USA, har hans administration samtidig arbejdet i det skjulte på at cementere amerikansk indflydelse gennem militærbaser, permanent soldatertilstedeværelse og kontrol med investeringer.
Det afslører internationale medier som The Telegraph og New York Times, der har fået indsigt i månedlange forhandlinger mellem amerikanske embedsmænd og danske og grønlandske repræsentanter. Forhandlingerne har været lukket for offentligheden, mens Trump-administrationen samtidig har sendt sit særlige Grønlands-udsendinge til øen.
Særlig udsending ankommer til Nuuk
Jeff Landry, guvernør i Louisiana og Trumps særlige Grønlands-udsending, landede søndag i den grønlandske hovedstad forud for en erhvervskonference. Officielt handler besøget om at styrke samarbejdet mellem USA, Grønland og Danmark.
Men Landrys egen beskrivelse af sit mandat fortæller en anden historie. “Han sagde: Tag derover og få en masse venner, så mange venner som muligt,” fortalte Landry om en samtale med Trump kort før ankomsten.
Bag de diplomatiske smil gemmer der sig imidlertid langt større ambitioner end blot at knytte venskabelige bånd. Amerikanske embedsmænd har i månedsvis forhandlet om konkrete militære og strategiske fordele på øen.
Arktis bliver slagmarken
Grønlands strategiske betydning for USA er ikke ny. Øen ligger centralt i kampen om Arktis, hvor klimaforandringer åbner nye handelsveje og gør naturressourcer mere tilgængelige. Olie, sjældne jordarter og den geografiske placering gør Grønland til en nøglespiller i stormagternes konkurrence om indflydelse.
USA ønsker ikke blot at styrke sin egen tilstedeværelse. Lige så vigtig er det at forhindre Kina i at få fodfæste på øen. Kinesiske investeringer i Grønland har været stigende, og det bekymrer Washington.
Trump har tidligere gjort det klart, at han ser Grønland som en potentiel amerikansk ejendom. Han har talt om at købe øen, hvilket både grønlandske og danske politikere har afvist kategorisk. Grønland er ikke til salg, har de slået fast.
Presset fortsætter uden for offentlighedens blik
Men de nye oplysninger viser, at amerikanske ambitioner på Grønland langt fra er forsvundet. I stedet for at søge at købe øen direkte arbejder administrationen på at etablere dybere militær og strategisk kontrol gennem forhandlinger om baser, soldatertilstedeværelse og investeringskontrol.
Det er en mere subtil tilgang end Trumps tidligere offentlige udtalelser, men potentielt lige så omfattende. Ved at få permanent militær tilstedeværelse og indflydelse over investeringer kan USA effektivt sikre sin dominans på øen uden at skulle købe den.
Landrys besøg til Nuuk skal ses i denne sammenhæng. Mens han officielt er der for at styrke relationer, arbejder hans administration på at omdanne Grønland til en amerikansk interessesfære gennem militær og økonomisk indflydelse.
For Danmark og Grønland rejser det vigtige spørgsmål om, hvor langt de er villige til at gå for at imødekomme amerikanske krav. Og for verden betyder det, at kampen om Arktis og dets ressourcer bliver stadig mere intens.