Danske avisledere går tirsdag hårdt i rette med den aftale, som USA og Iran har indgået med det erklærede mål at få afsluttet den aktuelle konflikt. På tværs af Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og JydskeVestkysten er vurderingen den samme: Det er svært at få øje på, hvad USA’s præsident Donald Trump reelt har fået ud af konflikten.
Kritikken samler sig især om, at aftalen ikke løser spørgsmålet om Irans atomprogram. Og netop det var ifølge avisernes ledere et af de centrale argumenter for at gå ind i konflikten. I stedet er emnet skubbet til en ny forhandlingsrunde, som efter planen skal løbe over de næste 60 dage.
Det får flere lederskribenter til at stille spørgsmål ved både konfliktens formål og dens resultat. Berlingske peger på, at verden efter mere end 100 dages uro ikke fremstår mere sikker, men tværtimod kan være blevet mere ustabil. Avisen hæfter sig ved, at en aftale om at afslutte kampene ikke samtidig giver svar på det spørgsmål, der blev brugt som en væsentlig begrundelse for konflikten.
Thomas Bernt Henriksen skriver i Berlingske: “Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvad USA’s præsident, Donald J. Trump, og hans administration reelt fik ud af denne krig. Svaret er pinagtigt lidt”.
Den samme hovedpointe går igen i Politiken, hvor kronikredaktør Marcus Rubin beskriver konflikten som usædvanligt ødelæggende på kort tid. Han peger både på de fysiske ødelæggelser og på de økonomiske følger, som konflikten ifølge ham har haft for verdensøkonomien. Samtidig sår han tvivl om, hvorvidt aftalen overhovedet vil føre til en reel garanti mod, at det iranske præstestyre udvikler atomvåben.
Politiken kalder derfor forløbet et selvmål for USA. Vurderingen er, at Washington har påført både sig selv og omverdenen store omkostninger uden at sikre et tydeligt strategisk resultat.
Jyllands-Posten anlægger en lignende analyse. Her lyder det, at Trump hverken har haft en klar strategi eller en tydelig målsætning med konflikten. Avisen kalder den tåbelig og fremhæver, at flere af de mest komplicerede spørgsmål nu blot er parkeret uden for selve aftalen.
Det gælder ikke kun atomprogrammet, men også en række delkonflikter i regionen, blandt andet i Libanon. Ifølge Jyllands-Posten er de spørgsmål nu skubbet ind i et snævert forhandlingsvindue på 60 dage. Det efterlader betydelig usikkerhed om, hvorvidt der overhovedet kan findes holdbare løsninger.
Kristeligt Dagblad retter også blikket mod det, der mangler i aftalen. Chefredaktør Jeppe Duvå vurderer, at fraværet af en løsning på atomspørgsmålet er alvorligt. Samtidig mener han, at selve konflikten kan have styrket styret i Teheran frem for at svække det.
Hans pointe er, at Iran efter konflikten står med en tydelig demonstration af sin evne til at påvirke verdens energiforsyning gennem Hormuzstrædet. Dermed kan regimet ifølge avisen være blevet både mere radikaliseret og mere selvsikkert, selv om det har været under massivt pres.
Også i JydskeVestkysten er konklusionen skarp. Her lyder vurderingen, at aftalen foreløbig ikke ser ud til at have løst noget afgørende. Avisen peger på, at Trump undervejs lovede både regimeskifte i Teheran, en afslutning på atomtruslen fra Iran og fred i Mellemøsten. Ingen af de mål er indfriet med den aftale, der nu ligger på bordet.
Seniorredaktør Peter Orry skriver i JydskeVestkysten: “Derfor er udfaldet et sviende nederlag for Trump, som lovede et regimeskifte i Teheran, en ende på atomtruslen fra Iran og fred i Mellemøsten. Indtil videre er alt status quo”.
Fælles for lederne er, at de ikke kun vurderer aftalen ud fra dens ordlyd, men også ud fra de løfter og begrundelser, der gik forud for konflikten. Når atomprogrammet fortsat står uløst, og når de regionale spændinger stadig kræver nye forhandlinger, har aviserne svært ved at få øje på et klart amerikansk udbytte.
Aftalen mellem USA og Iran skal efter planen underskrives fredag i Genève i Schweiz. Dermed begynder næste fase i et forløb, hvor de mest følsomme spørgsmål endnu ikke er afgjort. Netop derfor ser flere danske aviser allerede nu aftalen som et skrøbeligt kompromis snarere end en egentlig løsning.
Historien er baseret på Ritzau og de omtalte danske avisledere.