Synstab vendte op og ned på hans liv
Anders Hansen var direktør med en årsindkomst omkring 2 millioner kroner. I dag arbejder han 16 timer om ugen og tjener 240.000 kroner årligt. Årsagen: et alvorligt synstab efter at have taget Wegovy.
Den tidligere direktør har mistet synet i den nederste del af begge øjne – en skade, der betyder, at han ikke kan se undertekster på filmene, se kantsten på fortovet eller genstande, der står på borde. “Hvis jeg havde vundet fem millioner i lotto, ville jeg synes, det var rigtig mange penge. Men jeg synes ikke på nogen måde, jeg har vundet i lotto,” fortæller Anders Hansen til DR.
Hans sag er langt fra isoleret. Tal fra Patienterstatningen viser, at 88 danskere har søgt erstatning for synsskader efter Wegovy. 27 af dem har indtil videre fået tilkendt erstatning.
Den gamle regel koster ham milioner
Anders Hansens erstatning blev fastsat til 5 millioner kroner – et loft, der blev indført tilbage i 1995. Ifølge DR kunne han have fået omkring dobbelt så stort et beløb, hvis den samme skade var sket under en operation i stedet for som bivirkning af et lægemiddel.
Årsagen til denne forskel er en særlig regel, som sætter en grænse for erstatninger efter medicinalskader. Det er nemlig staten – og ikke medicinalvirksomhederne – der betaler erstatninger gennem ordningen. Loftet blev indført for at begrænse statens økonomiske risiko, men det betyder, at patienter som Anders får betydeligt mindre erstatning end de ville få ved behandlingsskader.
“Det er fuldstændig uretfærdigt, at en skade giver forskellig erstatning alt efter årsagen,” siger Anders Hansen uden omsvøb.
Politikerne skal nu stemme
Sagen har sat gang i en politisk debat. Både Enhedslisten og Danmarksdemokraterne har gjort det klart, at de ønsker reglerne ændret. De mener, at samme skade skal give samme erstatning – uanset om årsagen er medicin eller en kirurgisk behandling.
Også Moderaterne er åbne for at se på både størrelsen og reguleringen af loftet på 5 millioner kroner.
Eksperter og sundhedspolitikere påpeger, at en regel fra 1995 ikke længere holder vand i praksis. Med moderne lægemidler – og deres uforudsete bivirkninger – bliver det stadig vigtigere at have retfærdige erstatningsordninger, der ikke straffer patienterne økonomisk.