Det danske arbejdsmarked kæmper med en udfordring, der nægter at slippe taget. Selvom hverdagen for længst er vendt tilbage til normalen efter corona, har sygefraværet efterladt et dybt og bekymrende aftryk i statistikkerne. Nye tal viser nemlig, at andelen af danskere med langvarig sygdom er strandet på et historisk højt niveau. Og det vækker opsigt hos både eksperter og folk i branchen.
Nye beregninger fra Forsikring & Pension (F&P) tegner et dystert billede af sundheden blandt de danske lønmodtagere. Sidste år var næsten hvert tredje sygedagpengeforløb – helt præcist 29 procent – på over 26 uger. Det svarer til, at 23.000 danskere befandt sig i et langvarigt sygdomsforløb i 2023.
Udviklingen er især opsigtsvækkende, fordi det langvarige sygefravær ellers var på vej ned gennem en årrække. Men den positive tendens blev afbrudt af coronakrisen i 2021, hvor tallene eksploderede. Dengang toppede statistikken med en andel på næsten 40 procent, men håbet om, at tallene ville normalisere sig efter pandemien, er ikke blevet indfriet.
Sundhedspolitisk chef i Forsikring & Pension, Mie Rasbech, lægger ikke skjul på sin bekymring over de fastlåste tal:
“Det er overraskende – og dybt bekymrende – at vi tilsyneladende har nået et permanent højere niveau af langtidssyge.”
En trussel mod samfundsøkonomien
Det høje fravær er ikke bare en personlig tragedie for de berørte, men også en alvorlig sten i skoen for hele det danske samfund. I en tid, hvor erhvervslivet skriger på hænder, betyder de mange langtidssygemeldinger, at vigtige medarbejdere mangler i både produktionen og velfærdssektoren. Når 23.000 mennesker er ude af drift i mere end et halvt år ad gangen, har det mærkbare konsekvenser for væksten og sammenhængskraften.
Ifølge Mie Rasbech er der brug for at gå et spadestik dybere for at forstå, hvorfor kurven ikke knækker. Hun påpeger i en pressemeddelelse, at det bør undersøges til bunds, hvad der ligger bag det nye, permanente niveau. Det er nemlig ikke kun de eksisterende sygeforløb, der bekymrer. Pensionsbranchens egne tal viser også en stigning i antallet af personer, der modtager erstatning for tabt erhvervsevne.
De unge forlader arbejdsmarkedet
Noget af det mest alarmerende i den nye opgørelse er tendensen blandt den yngre generation. Flere unge under 40 år forlader nu arbejdsmarkedet på grund af sygdom, før de overhovedet har nået at etablere sig ordentligt. Det er en udvikling, der kan få store konsekvenser for fremtidens pensionssystem og den fælles pengekasse.
Branchen ser sig selv som en slags tidlig varslingsmekanisme for samfundet. De ser ofte de økonomiske konsekvenser af sygdom, før de officielle registre er helt opdaterede. Mie Rasbech bruger et billede fra historien til at beskrive deres rolle:
“Pensionsbranchen er som kanariefuglen i minen – vi er ofte de første, der mærker, at noget er helt galt, selv om vi hverken har registre eller metoder til at indsamle national overordnet viden. Men vi kan advare.”
Selvom årsagerne til det vedvarende høje sygefravær stadig er uklare, peger advarslen fra Forsikring & Pension på et akut behov for politisk handling og mere forskning. Spørgsmålet er, om det er eftervirkninger af pandemien, et øget mentalt pres i samfundet eller helt andre faktorer, der holder danskerne væk fra deres job i så lang tid. For de unge under 40 år er indsatsen særlig vigtig. De har størstedelen af deres arbejdsliv foran sig, og samfundet har simpelthen ikke råd til at tabe dem på gulvet.