Lørdag blev en blodig dag for Mali. Landet blev ramt af en række koordinerede angreb, der strakte sig fra hovedstaden Bamako i syd til de fjerne ørkenområder i nord. Det rapporterer flere internationale nyhedsbureauer, herunder AFP og Reuters.
Eksperter beskriver operationen som en af de mest dristige og komplekse militære aktioner, landet har set i årevis. Og den sender chokbølger gennem hele den vestafrikanske region.
Tidligt lørdag morgen blev stilheden i Bamako brudt af lyden fra lavtgående helikoptere og tunge skudvekslinger. Angrebene ramte flere strategiske mål, blandt andet landets internationale lufthavn og en militærbase tæt på. Vidner syd for hovedstaden fortæller om kaotiske scener, hvor rejsende på vej mod lufthavnen måtte kaste sig i dækning for skudsalverne, mens røg steg op fra de ramte områder.
Situationen er alvorlig, og de internationale reaktioner kom hurtigt. Den amerikanske ambassade i Bamako sendte en hastebesked ud til alle borgere om at blive indendørs, mens de britiske myndigheder strammede deres rejsevejledninger. Myndighederne i Bamako blev tvunget til at indstille alle flyvninger. Det betød, at fly i luften fik besked på at vende om eller finde alternative landingsbaner i nabolandene.
Jihadister og separatister i fælles front
Kort efter angrebene tog den jihadistiske gruppe JNIM ansvaret for de omfattende aktioner. JNIM er en forkortelse for Jama’at Nasr al-Islam wal-Muslimin og er kendt som en af de mest slagkraftige grupper med direkte forbindelser til al-Qaeda. På dansk kaldes gruppen også “Gruppen til Støtte for Islam og Muslimer”.
Men JNIM stod ikke alene. Gruppen hævder, at de gennemførte et koordineret angreb i den nordøstlige del af landet i tæt samarbejde med tuareg-dominerede oprørsgrupper. Den alliance mellem religiøse ekstremister og separatister er en farlig udvikling for det maliske militærstyre. Oprørerne kæmper for uafhængighed til tuareg-folket – en etnisk gruppe i Sahara-regionen, der længe har følt sig overset i Mali.
Det vækker især opsigt, at oprørerne hævder at have indtaget byen Kidal. Byen har længe været et vigtigt strategisk knudepunkt i kampen om det nordlige Mali. Hvis regeringsstyrkerne har mistet kontrollen her, er det et massivt prestigetab.
Militærstyret under pres
Malis hær forsøger nu at berolige befolkningen. I en officiel erklæring lyder det, at angrebene er blevet slået tilbage, og militæret hævder, at flere hundrede militante er blevet dræbt under kampene. Men det er småt med detaljer om deres egne tab. En talsmand for militærstyret oplyste lørdag aften, at 16 personer er blevet såret, men det præcise antal dræbte soldater og civile er stadig uklart.
Den nye voldsbølge viser, hvor store udfordringer Malis militærjunta står overfor. Juntaen tog magten ved kup i både 2020 og 2021 og lovede dengang at skabe sikkerhed og knuse de væbnede grupper, der har hærget landet siden 2012. Men virkeligheden er en anden. På trods af en hård militær kurs har juntaen haft svært ved at stoppe de mange væbnede fraktioner.
En region i brand
Mali står ikke alene med problemerne. Nabolandene Burkina Faso og Niger befinder sig i lignende kriser, hvor islamistiske oprør med tråde til både al-Qaeda og Islamisk Stat har kostet tusindvis af menneskeliv og sendt millioner på flugt. Hele Sahel-regionen er i dag præget af uro, kup og en humanitær krise, der bare bliver værre.
Lørdagens begivenheder tyder på en optrapning af en konflikt, der nu har varet i over ti år. Med angreb direkte i hjertet af hovedstaden og koordinerede aktioner over hele landet har oprørsgrupperne vist, at de kan ramme præcis, hvor det gør mest ondt på staten. For befolkningen i Mali betyder det endnu en nat i usikkerhed, mens lyden af helikoptere stadig præger luftrummet over Bamako.