24. april 2026·Kasper Mikkelsen

Ahmed Samsam frifundet for terrorhyldest: Landsretten stadfæster dom

Vestre Landsret i Viborg set i aftensol. Billedet er sammensat (stitch) af flere eksponeringer i portrait-format for et HDR-udtryk.
Vestre Landsret i Viborg set i aftensol. Billedet er sammensat (stitch) af flere eksponeringer i portrait-format for et HDR-udtryk.

Landsretten stadfæster frifindelse

Ahmed Samsam kan nu ånde lettet ud. Vestre Landsret har onsdag valgt at frifinde ham for anklager om at have hyldet terrorisme. Det er en direkte stadfæstelse af byrettens dom fra februar, og det betyder, at både Ahmed Samsam og hans bror nu er endeligt renset i lige netop denne sag.

Sagen tog sin begyndelse efter de voldsomme begivenheder den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel. Dengang sad Ahmed Samsam i Enner Mark Fængsel og afsonede de sidste uger af en spansk terrordom. Herfra bad han sin bror om at dele et opslag på sin Facebook-profil – og det var det opslag, der fik anklagemyndigheden til at gå ind i sagen.

Det omstridte Facebook-opslag

Det hele handlede om ordlyden i det opslag, som broren lagde op på Samsams profil. Her blev der udtrykt tilfredshed med situationen, og det tolkede anklagemyndigheden som en direkte hyldest til terror. I opslaget stod der blandt andet:

“Endelig har de fået lidt smag af deres egen medicin efter utallige drab på civile og journalister i 80 år”

Anklagemyndigheden mente, at udtalelsen var i strid med straffelovens regler om offentlig billigelse af terror. Det er nemlig ulovligt at komme med ytringer, der støtter terrorhandlinger eller angreb på statens sikkerhed. Anklageren gik efter otte måneders ubetinget fængsel til Ahmed Samsam, mens broren stod til mellem fire og seks måneder bag tremmer.

Manglende kendskab til civile ofre

Da sagen var for Retten i Horsens i februar, forklarede Ahmed Samsam, at det aldrig var hans mening at hylde drab på civile. Han forklarede, at han slet ikke kendte til angrebets omfang eller de mange civile ofre, da han talte med sin bror. Han så det i stedet som en militær modreaktion.

Samsam forklarede også, at han straks bad sin bror om at fjerne opslaget, så snart han fandt ud af, at civile var blevet dræbt. Den forklaring har retten fundet troværdig nok til, at han ikke kunne dømmes for forsætlig terrorhyldest. Retten lagde vægt på, at der ikke var beviser nok for, at de to brødre rent faktisk havde til hensigt at støtte de specifikke terrorhandlinger mod civile.

En fortid som efterretningsagent

Sagen om Facebook-opslaget er kun en lille del af den store og indviklede historie om Ahmed Samsam. I årevis har han kæmpet for at bevise, at han ikke er terrorist, men at han tværtimod arbejdede som agent for de danske efterretningstjenester, PET og FE.

I Spanien blev Samsam idømt en lang fængselsstraf for at have tilsluttet sig en terrororganisation under sine rejser til Syrien i 2013 og 2014. Men han har hele tiden holdt fast i, at han rejste afsted efter aftale med de danske tjenester. Hans opgave var, ifølge ham selv, at infiltrere miljøet og sende oplysninger hjem om danske syrienkrigere.

Sidste år vandt Samsam en historisk sejr i Højesteret. Her blev det slået fast, at han har ret til at få prøvet, om PET og FE skal anerkende samarbejdet – noget de ellers har nægtet at tale om i årevis. Siden er det kommet frem, at Samsam rent faktisk var kilde for tjenesterne og fik penge for sine oplysninger.

Håbet om fuld oprejsning

Selvom onsdagens frifindelse i landsretten er en vigtig sejr, er det store mål stadig at få omstødt dommen fra Spanien. Han håber, at de nye oplysninger om samarbejdet med de danske myndigheder kan bane vejen for, at sagen i Spanien bliver genoptaget.

Frifindelsen i dag fjerner en potentiel ny plet på straffeattesten. Samtidig støtter den hans forklaring om, at han ikke deler de ekstremistiske holdninger, han tidligere er blevet dømt for. For Samsam handler det nu om at bruge medvinden fra de danske domstole til at blive renset fuldstændigt.

Nu skal anklagemyndigheden overveje, om de vil forsøge at tage sagen hele vejen til Højesteret. Men da landsretten har stadfæstet byrettens dom, kræver det en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis sagen skal videre.