De fylder sjældent i de store overskrifter, men de udgør en fast del af det moderne Danmark. Eksmuslimer – eller frafaldne muslimer – lever i dag et liv i en svær klemme mellem ønsket om at høre til og frygten for konsekvenserne fra deres eget bagland. Nye tal og personlige historier viser nu en virkelighed, hvor religionsfriheden for mange kun findes på papiret.
Debatten er for alvor blusset op, efter at tidligere minister Søren Pind har sat fokus på gruppens usynlighed. Han peger blandt andet på analyser, der viser, at hver fjerde person fra en muslimsk familie ender med at forlade troen senere i livet. Men i Danmark er gruppen i vid udstrækning gået under radaren. Og det selvom de ofte bliver beskrevet som nogle af de mest liberale og velintegrerede borgere, vi har.
Et liv i skyggen
Mustafa Sayegh er formand for Foreningen Frafalden. Han genkender det dystre billede af en gruppe, der er tvunget ud i et opslidende dobbeltliv. Foreningens seneste rapport fra 2024 bygger på fire års samtaler med eksmuslimer, og tallene er ikke til at tage fejl af: Hele 89 procent af de frafaldne holder deres beslutning skjult for både venner og familie.
Problemet bunder ofte i en voldsom konflikt med det miljø, de er vokset op i. Mustafa Sayegh forklarer, at mange eksmuslimer føler sig 100 procent danske. De taler sproget bedre end deres forældre og drømmer om danske partnere, men de møder en mur af modstand, hvis de bevæger sig væk fra de islamiske regler.
“Baglandet mener nemlig, at man kan blive »for dansk«. Når det er fortællingen, og man bevæger sig væk fra de islamiske doktriner, oplever mange eksmuslimer social udstødelse. Nogle bliver sendt på genopdragelsesrejse, mens andre udsættes for fysisk og psykisk vold,” forklarer Mustafa Sayegh.
Et samfund i opbrud
Diskussionen om, hvad det vil sige at være dansk, rækker helt tilbage til Grundtvigs tid. Historikere og debattører diskuterer stadig, om danskhed handler om herkomst og »blodets bånd«, eller om det i virkeligheden er et spørgsmål om sindelag og fælles værdier.
For de mange eksmuslimer, der lige nu lever i skjul, er det her ikke bare en akademisk diskussion. Det handler om deres ret til at høre til i det land, de ser som deres eget, uden at skulle frygte for deres sikkerhed. Mens resten af samfundet debatterer økonomi og lokal tryghed, kæmper denne gruppe for den mest basale frihed af alle: Retten til at være sig selv.