Hverdagens mange gøremål kan hurtigt få de aftaler, der ikke føles akutte, til at glide i baggrunden. Arbejde, madpakker og logistik fylder kalenderen, og det er fristende at udskyde tandeftersynet eller den rutinemæssige kontrol hos lægen til en uge, hvor der er mere luft. Men for en stor gruppe danskere kan denne prioritering vise sig at være katastrofal for deres syn.
Nye tal fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut tegner et alarmerende billede af sundhedstilstanden hos danskere med type 2-diabetes. Analysen viser, at omkring 60.000 borgere med sygdommen ikke har fået foretaget en øjenundersøgelse i fem år. Det svarer til, at hver tredje patient i denne gruppe reelt gambler med deres syn ved at springe de nødvendige kontroller over.
Den usynlige trussel mod øjnene
Problemet med mange af de følgesygdomme, der knytter sig til diabetes, er deres snigende natur. Diabetisk retinopati, som er en øjensygdom forårsaget af forandringer i nethindens blodkar, giver sjældent symptomer i de tidlige stadier. Man mærker intet, før det potentielt er for sent.
Professor Peter Rossing fra Steno Diabetes Center København understreger alvoren i at vente på, at symptomerne viser sig. Han påpeger, at forebyggelse er det eneste effektive værn mod permanent skade.
“Når man først begynder at mærke synsforstyrrelser eller nedsat syn, er skaden uoprettelig,” forklarer Peter Rossing.
Netop derfor er de regelmæssige screeninger afgørende. Ved en øjenundersøgelse kan lægen opdage forandringer i nethinden, længe før patienten selv oplever problemer med synet. Hvis disse forandringer opdages i tide, kan man i mange tilfælde bremse udviklingen og redde patientens syn.
Hvem udebliver fra kontrollen?
Det er ikke alle grupper, der er lige udfordrede i forhold til at komme afsted til øjenlægen. Analysen peger på specifikke mønstre i, hvem der udebliver. Det er især de yngre patienter under 45 år samt de ældste over 85 år, der glimrer ved deres fravær i øjenlægens venteværelse.
Der ses også en klar sammenhæng mellem den generelle håndtering af sygdommen og fremmødet til øjenkontrol. Personer, der i forvejen har svært ved at få målt deres langtidsblodsukker regelmæssigt eller glemmer at hente deres medicin på apoteket, er også dem, der oftest misser deres tjek hos øjenspecialisten.
En væsentlig barriere er det personlige ansvar. Selvom de fleste diabetespatienter går til regelmæssig kontrol hos deres egen praktiserende læge, er det i det nuværende system op til den enkelte borger selv at bestille tid hos en øjenlæge. Det kræver et overskud og en planlægning, som kan være svær at mønstre i en presset hverdag, især hvis man ikke føler sig syg.
Nye teknologier skal hjælpe patienterne
For at knække kurven og sikre, at færre mister synet, arbejdes der på højtryk for at finde nye løsninger, der gør det lettere at blive screenet. I Region Nordjylland har man eksperimenteret med at flytte screeningen tættere på borgeren.
Her har praktiserende læger testet et særligt kamera, der kan tage billeder af nethinden direkte i lægehuset. Ved hjælp af kunstig intelligens bliver billederne analyseret for tegn på sygdom med det samme. Hvis teknologien bliver bredt ud, kan det betyde, at patienterne ikke længere behøver at opsøge en specialiseret øjenlæge for den indledende screening, men kan få det gjort i forbindelse med deres normale besøg hos egen læge.
Udover teknologiske løsninger i lægehusene undersøges der også digitale hjælpemidler. Apps og automatiske påmindelser via telefonen kan være med til at sikre, at de vigtige aftaler ikke bliver glemt i mængden af hverdagens mange andre opgaver.
Eksperternes råd er dog klart her og nu: Hvis du har diabetes og ikke har fået tjekket dine øjne for nylig, så er det nu, du skal gribe telefonen. Det kan være forskellen på et liv med eller uden synet i behold.