Tirsdag sætter israelerne kryds på stemmesedlen til et valg til Knesset – landets parlament med 120 pladser. Ikke færre end 38 partier stiller op, og spærregrænsen er sat til 3,25 procent. De fleste af de store partier befinder sig på højrefløjen.
De store højrefløjspartier
Likud er konservativt og nationalistisk, modstander af en palæstinensisk stat og fortaler for udvidelse af israelske bosættelser på Vestbredden. Ledes af premierminister Benjamin Netanyahu, som ved en eventuel regeringsdeltagelse ventes at videreføre reformer af retssystemet. Partiet fik 23,41 procent og 32 mandater ved valget i 2022.
På den yderste højrefløj finder man Religiøs Zionisme under finansminister Bezalel Smotrich, som mener, at Israel skal annektere af Gaza, størstedelen af Vestbredden og det sydlige Libanon. Til valget i 2022 stillede partiet op sammen med Otzma Yehudit, ledet af national sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir, der har profileret sig på en hård linje over for Hamas og palæstinensiske fanger. De to partier samlede tilsammen 10,84 procent svarende til 14 mandater.
Shas er det ultraortodokse og konservative parti, der primært varetager sefardiske og Mizrahi-jøders interesser. Partiet ledes af Aryeh Deri og fik 8,25 procent og 11 mandater i 2022. Forenet Torah-Jødedom, en alliance af partierne Agudat Israel og Degel HaTorah, repræsenterer de ultraortodokse jøder og fik 5,88 procent og 7 mandater samme år.
Udfordrerne i midten og til venstre
Yashar er etableret i 2025 og ledet af tidligere stabschef i hæren Gadi Eisenkot. Han regnes som Netanyahus primære udfordrer på premierministerposten. Partiet kræver en statslig kommissionsundersøgelse af Hamas-angrebet 7. oktober 2023, at alle israelere skal aftjene værnepligt eller anden form for samfundstjeneste og stærke, uafhængige domstole.
B’Yachad er en midteralliance dannet i 2026 af de to tidligere premierministre Naftali Bennett og Yair Lapid. B’Yachad går til valg med løftet om en statslig kommissionsundersøgelse af angrebet 7. oktober og vil desuden have ultraortodokse jøder ind i militæret samt prioritere genopbygning af grænsesamfund, der har været under angreb.
Demokraterne opstod i 2024 som en sammenslutning af Arbejderpartiet og venstrefløjspartiet Meretz under ledelse af Yair Golan. Partiet vil søge diplomatiske løsninger på regionens konflikter, reformere uddannelsessektoren og indføre civile ægteskaber. Arbejderpartiet fik 3,69 procent i 2022, mens Meretz røg under spærregrænsen med 3,14 procent.
Arabiske partier og nye kræfter
Forenede Arabiske Liste (Ra’am) er et muslimsk og arabisk parti med fokus på socioøkonomiske forhold for palæstinensiske israelere og fik 4,07 procent og 5 mandater i 2022. Fælleslisten er en alliance af tre arabiskledede partier – kommunistiske Hadash, sekulære Ta’al og nationalistiske Balad – der kræver stop for finansiering af bosættelser på Vestbredden og al militær aktivitet i Gaza, Libanon og Syrien, og støtter etableringen af en palæstinensisk stat.
Blandt de nyetablerede partier finder man Reservisters Økonomiske Parti, en centrum-højre-sammenslutning dannet i september 2026 under tidligere kommunikationsminister Yoaz Hendel, samt Israels Folk, grundlagt i august 2026 af den tidligere general Ofer Winter. Sidstnævnte markedsfører sig som et opgør med det politiske establishment og lover en hård sikkerhedspolitik og militærtjeneste for ultraortodokse mænd.
Yisrael Beiteinu er et sekulært parti, der er placeret blandt højrefløjspartierne i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der historisk har appelleret stærkt til indvandrere fra det tidligere Sovjetunionen. Partiet støtter militærtjeneste for alle og en kommissionsundersøgelse af 7. oktober og fik 4,48 procent og 6 mandater i 2022.