Lige nu er landets kommuner i gang med et af de største rekrutteringsopslag, Danmark kender. Alle kommuner skal nemlig stille med lister over borgere, der er villige til at sidde som lægdommere i de danske retssale fra 2028 og fire år frem. I alt er der brug for 15.000 personer.
Princippet om, at helt almindelige borgere skal deltage i at dømme, har været forankret i Grundloven siden 1849. Hvervet løber over fire år ad gangen – og det er altså ikke bare et spørgsmål om at sidde og lytte.
Maria søgte som 24-årig
En af dem, der allerede har prøvet kræfter med hvervet, er 32-årige Maria Løvgaard fra Hinnerup. Hun blev lægdommer første gang, da hun var blot 24 år og studerede statskundskab. Nu, efter fire års pause, har hun søgt om at komme tilbage.
– Det er virkelig spændende at få et indblik i, hvordan domstolene fungerer, men man skal også have en vis robusthed, siger hun.
Maria Løvgaard har blandt andet siddet med i grove voldssager, og erfaringerne har givet hende et kig ind i en verden, de fleste aldrig ser. – Man ser anklagede, der ikke viser nogen form for anger, og hvor vold og kriminalitet er en naturlig del af deres liv, siger hun. Omvendt har hun også mødt mennesker på anklagebænken, som hun har fået medfølelse med.
– Nogle har haft nogle meget svære liv, siger hun.
Hendes anbefaling til andre er klar: søg – men vær forberedt på, at det ikke altid er let at sidde med.
– Men man skal have en vis robusthed, fordi man ser alting råt. Det er ikke for alle, siger hun.
Virkeligheden overstiger fantasien
Særligt i de store byer er der interesse for at blive lægdommer, og det skyldes måske, at true crime-genren har bredt sig på tv og i podcasts. Det mener Trine Poulsen, der er retspræsident for retten i Horsens.
– Nogle gange overstiger virkeligheden ens egen fantasi, så jeg tror, at det er bare spændende at være med til at se, hvad der foregår, siger hun.
– Det er en vigtig del af det danske retssamfund, at helt almindelige borgere deltager i den dømmende virksomhed og bidrager med den almindelige opfattelse af samfundet og samfundets værdier, siger Trine Poulsen.
Sværere at rekruttere på landet
Ifølge KL, Kommunernes Landsforening, er det nemmere at finde unge ansøgere i de større byer end i landkommunerne.