Retssalen i Glostrup dannede rammen om de afsluttende bemærkninger i en sag, der trækker skarpe linjer op mellem ytringsfrihed og terrorlovgivning. På anklagebænken sidder en 30-årig mand, der af anklagemyndigheden beskrives som en central figur i et voldeligt, højreekstremistisk onlinemiljø. Men hovedpersonen selv tegner et helt andet billede af virkeligheden.
Gennem de sidste 18 måneder har den tiltalte siddet varetægtsfængslet, og det er en tydeligt mærket mand, der nu får det sidste ord, før dommerne trækker sig tilbage. Med korttrimmet hår i siderne og en lille knold på toppen af hovedet forsøgte han at overbevise retten om, at hans ageren på den krypterede platform Telegram er blevet groft fejltolket af myndighederne.
Han føler sig dæmoniseret og mener, at hans forsøg på at forklare sine handlinger er faldet for døve ører. Ifølge den 30-årige er der tale om en massiv misforståelse af hans digitale fodaftryk, hvor kun en brøkdel af hans titusindvis af opslag er blevet trukket frem for at fælde ham.
Kampen om Terrorgram
Kernen i sagen drejer sig om fænomenet ‘Terrorgram’. Det er ikke en formel organisation med medlemskort og vedtægter, men snarere et løst koblet netværk af kanaler og grupper på Telegram. Her dyrkes en ideologi om hvidt overherredømme, og der deles indhold, som forherliger voldelige angreb på minoriteter, herunder jøder, sorte og seksuelle minoriteter.
Anklagemyndigheden, anført af anklager Sophie Gade, tegner et dystert billede af dette miljø. Her findes blandt andet såkaldte ‘helgenkort’ – digitale hyldester til gerningsmænd bag dødelige angreb. For at opnå status som ‘helgen’ i dette univers er kravene kyniske: Man skal være hvid, og man skal have taget mindst ét menneskeliv. Der findes endda kalendere, som holder styr på disse mærkedage for vold.
Ifølge anklageren har den 30-årige ikke blot været en passiv iagttager, men en af de mest markante stemmer, der har hjulpet med at opbygge og udbrede Terrorgram gennem voldsforherligende retorik. På den baggrund kræves han idømt mindst syv års fængsel for at have fremmet en terrorsammenslutning.
Grænsen for lovlige holdninger
Forsvaret ser dog fundamentalt anderledes på sagen. Forsvarsadvokat Klaus Ewald lægger ikke skjul på, at hans klient befinder sig politisk på den yderste højrefløj. Den tiltalte drømmer om hvidt overherredømme og er bekymret over samfundets demografiske udvikling, men det gør ham ikke til terrorist, lyder argumentet.
Ewald pointerer, at det i et demokratisk samfund er afgørende at skelne mellem ekstreme holdninger og ulovlige handlinger. Han mener, at anklagemyndigheden forsøger at kriminalisere tanker og politiske overbevisninger, som er beskyttet af Grundloven.
“Man må mene, hvad man vil. Og det er gud ske tak og lov en grundlovssikret rettighed,” siger han.
Forsvareren går så langt som til at betvivle selve eksistensen af Terrorgram som en defineret sammenslutning. Han afviser ligeledes Europols vurdering af, at den 30-årige skulle være en af de mest indflydelsesrige personer i netværket, og kalder politisamarbejdets konklusioner for baseret på konspirationer frem for fakta.
En personlig appel
For den tiltalte handler sagen om mere end blot jura; det handler om hans identitet og eftermæle. Han fastholder, at han aldrig har haft til hensigt at bryde loven, og at hans mange opslag skal ses i en anden kontekst end den, anklagemyndigheden præsenterer. Han føler, at han er blevet offer for en form for digital censur, hvor hans ord er blevet taget som gidsler i en større politisk dagsorden.
Inden retten blev hævet, kom han med en sidste, kortfattet erklæring til dommerne for at understrege sin uskyld i forhold til radikalisering:
“Jeg er altså ikke radikaliseret. Det vil jeg bare lige sige.”
Hvis retten finder ham skyldig, står han til en historisk hård straf for online-aktivitet. Forsvaret mener derimod, at han bør frifindes, eller i det mindste idømmes en straf på maksimalt to år, såfremt han findes delvist skyldig. Dommen i den opsigtsvækkende sag afsiges mandag den 22. april, og den vil formentlig blive fulgt tæt som en principiel sag om grænserne for ytringsfrihed på nettet.