Politisk svigt i staldene
Når de danske vælgere skal sætte deres kryds, er dyrevelfærd ofte et emne, der fylder i de politiske taler og glittede brochurer. Men bag de pæne ord gemmer der sig en virkelighed, som ikke har rykket sig væsentligt i halvandet årti. Det er budskabet fra Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, der nu retter en usædvanlig hård kritik mod landets beslutningstagere.
Kritikken bunder i en frustration over, at de samme problemer i de danske svinestalde bliver ved med at gå igen, uden at der bliver grebet ind med den nødvendige lovgivning. Ifølge Bengt Holst er det en tendens, at politikerne genopdager deres kærlighed til dyrene, når der er valg i sigte, men at handlekraften forsvinder, så snart hverdagen på Christiansborg melder sig.
“Vi har talt om grisenes problemer i 15 år”, lyder det fra Bengt Holst, der peger på, at dialogen har stået i stampe alt for længe.
Valgkampens billige point
Det er ikke usædvanligt, at dyrevelfærd bliver et varmt emne i valgkampe. Det er et område, der vækker stærke følelser hos vælgerne, og som er let at profilere sig på. Men ifølge Det Dyreetiske Råd er der en markant diskrepans mellem det, der bliver lovet i lygtepælene, og det, der rent faktisk bliver gennemført i folketingssalen.
Bengt Holst understreger, at det ikke skorter på viden om, hvad der er galt. Problemerne med blandt andet høj pattegrisedødelighed, halekupering og pladsmangel har været veldokumenterede i årevis. Alligevel er de afgørende politiske tiltag udeblevet. Formanden mener, at mange politikere direkte har forsømt deres ansvar i perioderne mellem valgene.
“Flere partier går til valg på en bedre dyrevelfærd for de danske svin,” konstaterer han, men tilføjer, at de samme politikere ofte glemmer at følge op med konkret handling, når de først har fået magten.
En branche under pres eller politisk berøringsangst?
Spørgsmålet er, hvorfor der ikke sker mere, når nu både eksperter og befolkningen efterspørger forbedringer. En del af forklaringen skal findes i det økonomiske pres på landbruget og frygten for at svække den danske eksport af svinekød. Men for Det Dyreetiske Råd er det ikke en gyldig undskyldning for at lade stå til i 15 år.
Når politikerne undlader at handle, efterlader de både dyrene og landmændene i en uholdbar situation. Landmændene mangler klare retningslinjer og langsigtede rammevilkår, mens grisene fortsat må leve under forhold, som Det Dyreetiske Råd længe har betegnet som problematiske. Det handler ikke kun om enkelte sager, men om en systemisk mangel på politisk vilje til at prioritere dyrenes velfærd over økonomiske interesser.
Behov for handling nu
Opsangen fra Bengt Holst kommer på et tidspunkt, hvor debatten om fremtidens landbrug fylder mere end nogensinde. Med klimakrav og krav om mere natur er landbruget i forvejen under forandring, og her mener Det Dyreetiske Råd, at dyrevelfærden skal tænkes ind som en central del af denne transformation.
Det er ikke længere nok med hensigtserklæringer eller frivillige aftaler, som branchen selv skal administrere. Der er brug for lovgivning, der sikrer, at de danske svin får de forhold, som politikerne lover dem i valgkampene. Hvis ikke der sker noget nu, frygter rådet, at vi om fem eller ti år står i nøjagtig samme situation, hvor de samme problemer bliver diskuteret uden løsninger.
For Bengt Holst og Det Dyreetiske Råd er tålmodigheden brugt op. Budskabet til politikerne er klart: Stop med at bruge dyrevelfærd som et værktøj til at vinde stemmer, hvis ikke I har tænkt jer at gøre arbejdet færdigt, når valgplakaterne er taget ned. Grisene kan ikke vente 15 år mere på, at de politiske løfter bliver til virkelighed.