Når serier som ‘Friends’, ‘Girls’ og ‘New Girl’ bliver nævnt i samme åndedrag, handler det om mere end bare underholdning. Det handler om hele generationer, der genfinder sig selv på skærmen – deres venner, deres drømme, deres fejltrin. Nu er der grund til at føje endnu en titel til listen: ‘Adults’.
Med sæson 2 har serien bevist, at den har potentiale til at blive det næste kultfænomen. Hovedpersonerne – Anton, Samir, Billie, Issa og Paul Baker – er måske stadig fremmede for mange danskere, men det bør ikke være tilfældet meget længere.
En serie, der virkelig skruer op for humoristuren
‘Adults’ leverer det helt rigtige mix: jokes, man griner højt af, et karismatisk cast, man føler med, og en relaterbarhed, der treffer præcis på målgruppen. Serien har succes med at være både useriøs og ægte på samme tid.
Præmissen er på papiret ikke særligt original – fem venner i tyverne, der bor sammen og navigerer gennem voksenlivet i New York. Men det er lige præcis dét, der gør det så magisk. Som én reviewer udtrykker det: »Du er ikke en helt klam person. En del af dig er klam« – en replik der skabt i første afsnit af sæson 2, som ikke kun opsummerer vennernes dynamik, men hele seriens ethos.
Vennerne møder hinanden midt i klassiske situationer: Billie scorer uden at have arbejde, Issa og Paul Baker kamper med kedsomhed i deres forhold, Samir har fundet sin kæreste, og Anton udfolder sin karisma som det pleaser-problem, det er – mens han råder folk til at få enorme tatoveringer uden at tænke.
Oldschool fortælling møder moderne virkelighed
Det er næppe en tilfældighed, at ‘Adults’ genopliver elementer, som vi troede, vi havde sagt farvel til: will they won’t they-spændingsbuer, tilbagevendende bifigurer, som gør os sure og glade, og endda blooper reels. Alt det, som gode gamle sitcoms brugte for at få os til at vende tilbage hver uge – og som vi ikke vidste, vi havde savnet, før det pludselig var her igen.
B-plots-universet er klassisk sjovt. Samirs kæreste producerer pludselig anti-bangeren ‘Hiccup (body goes crazy)’, og han går i panik over, om han skal være en supportiv kæreste eller fortælle sandheden. Antons søster vil have et barn, og han er besat af at være sæddonor. Issa overvejer at fryse sine æg, men er bange for nåle. Billie spekulerer på, om hendes business-mails lyder for flirtende. Mundane problems, der alligevel får hjertet til at hamre.
Og så er der ved siden af alt det en mulig romance i huset, som holder os følelsesmæssigt på dupperne hele vejen fra første til sidste afsnit.
Serien, der kunne have været så meget større
Det gennemtænkte persongalleri, de konstante oneliners, de lette sidehistorier, de rammende konflikter og mange referencer (hej Julia Fox og Shoshanna fra ‘Girls’) skaber en serie med potentiel lang levetid. Det er præcis den oldschool fortællestil, der mangler på streamingplatformene i dag.
I en anden tidsalder ville en serie som denne få en bestilling på mindst 20 afsnit – nok til at udvikle humoren ordentligt og virkelig lade historierne udfold sig. Men sådan er streamingøkonomien desværre ikke. Heldigvis fik serien alligevel chancen til at fortsætte, og der er selv lavet et nyt første afsnit for at gøre det lettere for nyt publikum at blive hooked.
Med de to første sæsoner tilgængelige er der derfor kun ét at gøre: se dem – og så se dem en gang til. Det er i hvert fald værd det.