Rasmus Seebach er kendt som en glad og lattermild musiker, der få steder er uden et smil på læberne. Men bag popstjernens ydre facade gemmer sig en helt anden virkelighed – fyldt med tanker, der kører løbsk, og angstanfald.
Det fortæller han helt åbent om i den nye TV 2-serie ‘Jagten på Olivia’, hvor man følger ham og rapperen Ankerstjerne i jagten mod at finde hende, der skal spille hovedrollen i musicalen ‘Olivia & Skyggedansernes hemmelighed.’
Svært at lade tanker være tanker
Selvom serien berører emnet angst, havde han ikke regnet med, at hans egen historie ville blive aktuel. “Det er sindssygt svært at snakke om, og jeg ved ikke, om jeg havde forberedt mig på, at det lige var her, jeg skulle tale om min egen,” siger han i seriens første afsnit, med tydelig følelse i stemmen.
Han uddyber sine kampe således: “Jeg har svært ved at lade en tanke bare være en tanke. Bare at lade den være og ikke lade mig blive revet med af den. Hvis man ikke kan komme ud af det tankemylder, så er det, at nogle tanker, man er bange for, eller noget af det farlige bare hober sig op, og så får man simpelthen et angstanfald.”
Energi i at tabe kontrollen
Ironisk nok finder Seebach dog også energi i at kaste sig ud i det ukendte. Da B.T. mødte ham til pressedag på musicalen i august, fortalte han, hvordan det at prøve noget helt nyt giver ham særlig kraft.
“Jeg elsker også at føle, at jeg er et sted, hvor jeg tænker: Shit, kan jeg det her? Det er også ret vigtigt for mig nogen gange at prøve at komme derud, hvor jeg ikke ved, om jeg kan bunde. Så føler jeg også, jeg rykker mig,” forklarede musikeren.
Det tegner et billede af en kunstner, der både kæmper med tankemylder og angst og samtidig søger efter vækst og udfordring gennem nye oplevelser.
Et vigtigt samtaleemne
Rasmus Seebach udtrykte det selv sådan: »Jeg tror egentlig, at vi alle sammen render ind i et møde med angsten på et tidspunkt i vores liv.«
