Manosfæren – en samling online-miljøer der kritiserer kønsligestilling og promoverer bestemte mandeidealer – har udviklet sig fra et relativt ukendt fænomen til en markant større trussel mod kønsligestilling. Det viser en ny dansk rapport, som offentliggøres mandag.
Forskere fra Center for Digital Pædagogik og Analyse & Tal har for Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet og Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet kortlagt omfanget af manosfærisk indhold i feeds hos TikTok-brugere. Resultaterne er nedslående: tankegodset er ikke længere begrænset til lukkede grupper, men spredes aktivt gennem algoritmerne på sociale medier.
Fra internethulekompleks til mainstream
For blot få år siden – i 2019-2020 – kunne manosfæren beskrives som en samling relativt afgrænsede subkulturer, der primært florerede på lukkede internetfora. Men udviklingen har været hurtig og bekymrende.
Manosfæren er ikke én samlet bevægelse, men derimod en paraply-betegnelse for forskellige grupperinger: manderettighedsaktivister, incels (mænd der betegner sig selv som ufrivilligt cølibatære) og andre onlinefællesskaber forbundet med influencere som Andrew Tate. Deres fælles kendetegn er kritik af ligestilling og argumenter for at indskrænke kvinders frihedsrettigheder.
I 2026 vurderer forskerne, at manosfærens tankegods, sprogbrug og aktører er blevet markant mere mainstream. Det betyder, at almindelige brugere af sociale medier nu risikerer at blive passivt eksponeret for disse budskaber via algoritmernes anbefalinger – uden selv aktivt at søge indholdet.
Algoritmerne som drivhus
Det er her problemet bliver akut. Sociale medier-platforme som TikTok fungerer efter algoritmer, der konstant søger at holde brugerne engagerede ved at vise dem mere af det indhold, de allerede interagerer med. Når manosfærisk indhold bliver mainstream, betyder det, at unge mænd – målgruppen for rapporten – kan blive fanget i spiraler, hvor ekstremere og mere kvindefjendske budskaber bliver stadigt mere synlige.
Begrebet