Sommeren 2023 skrev sig ind i historiebøgerne med billeder, der næsten virker uvirkeligt. Naturbrande spredte sig fra Sydeuropa til Nordamerika. Ekstremvejr slog rekorder. Og alligevel fortsætter verden næsten uændret på sin vej.
Det er ikke fordi vi ikke ved, hvad der skal gøres. Siden Paris-aftalen blev underskrevet i 2015, har verden produceret utallige rapporter, analyser og handlingsplaner. Klimaforskerne har været krystalklare i deres budskaber. Politikerne har nicket anerkendende. Og alligevel bevæger verden sig fortsat for langsomt.
Når borgere og virksomheder bliver bedt om at ændre adfærd, betale nye afgifter og investere milliarder, har de et berettiget krav på at se sammenhængen mellem deres indsats og de resultater, der kommer ud af det. Det er her, systemet bryder sammen.
Problemet ligger ikke længere i erkendelsen. Vores offentlige debat er i stedet fanget i en rytme, hvor den næste overskrift eller politiske konflikt altid fortrænger det lange perspektiv. En klimarapport udgives, medierne dækker den i nogle dage, og så glider fokus videre til næste krise eller skandale.
For borgerne betyder det, at de hører det samme budskab år efter år uden at se konkrete forandringer i deres dagligdag. Virksomhederne investerer i grøn omstilling uden at vide, om regeringen holder fast i målene eller skifter kurs ved næste valg. Og hele tiden vokser de menneskelige og økonomiske omkostninger ved at vente.
Paris-aftalen var uden tvivl et historisk gennembrud. At næsten alle verdens lande blev enige om at handle mod klimaforandringerne, var en præstation i sig selv. Men en aftale uden handling er blot papir.
Det, verden mangler nu, er ikke mere viden. Det er lederskab. Det er politikere, der tør træffe upopulære beslutninger og holder fast i dem. Det er virksomheder, der sætter klimamål og lever op til dem. Og det er en offentlig debat, der ikke bliver afledt af hver eneste ny skandale.
Uden det lederskab vil sommeren 2024 sandsynligvis skrive sig ind i historiebøgerne på samme måde som sommeren 2023. Med billeder af brande, oversvømmelser og mennesker, der lider under vejrfænomener, de ikke selv har skabt.
Tiden for at vente på mere viden er forbi. Tiden for handling er nu.