Tunesien har lempeledes sin cybercrimeloven, der i årevis har været et værktøj til at silke kritiske stemmer. Fra i dag kan førstegangsovertredelser for at sprede såkaldte “falske nyheder” straffes med bøder på 10.000 til 20.000 tunesiske dinarer (cirka 3.370 til 6.740 dollar) i stedet for fængselsstraf.
Ændringen til Dekret 54, der trådte i kraft onsdag, betyder, at journalister og aktivister undgår fem års fængselsstraf for første gang. Recidivister kan dog stadig stilles for ret og få fængselsstraf.
“Den straf, der reduceres, beholder dog sin undertrykkende og straffekarakter,” siger Rafik Abdessalem, tidligere udenrigsminister og en af de mange offer for loven, til Al Jazeera.
Fra opposition til undertrykkelsesværktøj
Dekret 54 blev udstedt af præsident Kais Saied i september 2022 og gjorde det til en strafbar handling at sprede falsk information elektronisk. Loven har siden været en af regeringens vigtigste våben mod dissidenter og opposition.
Den Nationale Forening af Tunesiske Journalister dokumenterede, at hundredvis af journalister, bloggere, oppositionspolitikere, advokater og aktivister er blevet stillet for ret efter dekretet siden 2022. I deres seneste årlige rapport registrerede foreningen 14 anklagelser mod journalister mellem april 2025 og april 2026 – seks af dem under dekretet.
En af de mest kendte sager er juristen og kolumnisten Sonia Dahmani, der blev dømt til to års fængsel for at kritisere forhold på tunesiske fængsler i et radioprogram. Hun er blevet stillet for ret i fem sager under dekretet, alle vedrørende hendes offentlige udtalelser, og blev tidligere dømt til 18 måneder for at kritisere Saieds politik.
Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch samt Europa-Parlamentet har længe kritiseret dekretet som et værktøj til at kvæle grundlæggende friheder.
Pres fra gatterne og udlandet tvang regeringens hånd
Ændringen kommer på et kritisk tidspunkt for Saied. Timer før dekretet blev lempeligt, meddelte civilt samfund organiseret omkring Tunesiens største fagforening, at de planlægger en landsdækkende march mod restriktioner på borgerfriheder.
I det seneste år har Tunesien oplevet en stigning i demonstrationer mod magtmisbrug, demokratisk tilbagegang og forværring af levestandarden. I juni kaldte hundredvis af demonstranter i Tunis på pressefrihed og løsladelse af fængslede kritikere. I juli samledes tusinder på femårsmarkeringen af Saieds ophævelse af parlamentet og opfordrede ham til at “forlade” landet.
Abdessalem krediterer befolkningens mobilisering – gennem march og forsamlinger – for at tvinge regeringen til at give efter. Internationalt har Saied også mødt stigende modstand. I juli sagde en medlem af det amerikanske repræsentanternes hus, Joe Wilson, at han ville fortsætte med at promovere et lovforslag, der ville pålægge Saied og hans nærmeste sanktioner for anti-demokratisk politik.
Kritikere: Ændringen er kosmetisk
Selv med den reducerede straf mener kritikere, at ændringen ikke løser problemet. Said Benarbia, direktør for Mellemøsten og Nordafrika ved Internationale Kommissionen for Jurister, kalder reduktionen en “positiv udvikling”, men siger, at det afgjørende krav er en slutning på alle misbrugsprosekutioner og frigivelse af vilkårligt fængslede personer.
“Med andre ord, straffen reduceres, men dens undertrykkende og strafmæssige karakter forbliver uændret,” sagde Abdessalem.
Civilt samfund og journalistforbundet kræver, at Dekret 54 afskaffes helt, så journalister i stedet kan bedømmes efter pressefrihedsloven fra 2011 – en af de vigtigste gevinster fra revolutionen. Den lov balancerer ifølge Al Jazeeras chef for Tunesien, Lotfi Hajji, frihed med ansvar. Parlamentariske forslag om en bredere lovændring siden 2024 er blevet ignoreret.
Saied har længe afvist beskyldninger om autokratisk styre og siger, at hans handlinger er juridisk berettigede og nødvendige for at afslutte år med uorden og påstået korruption. I 2021 ophævede han parlamentet, afskedigede regeringen og begyndte at styre ved præsidentdekret – trin hans kritikere fordømmer som en autokratisk underminering af Tunesiens demokratiserings-proces efter 2011-revolutionen.