Russiske bueskytter kan snart konkurrere under deres nationale flag igen. Det Internationale Bueskydningsforbund, World Archery, har besluttet at ophæve de restriktioner, som blev indført efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
Beslutningen blev truffet på et møde i forbundets eksekutivkomité og betyder, at russiske atleter og hold fremover kan deltage i World Cups og VM under deres nationale identitet. Samtidig fjernes også forbuddet mod at bruge det russiske flag og nationalsang ved stævnerne.
“Russiske atleter og hold kan nu konkurrere under deres nationale identitet ved begivenheder arrangeret af World Archery, hvilket inkluderer World Cuppen og VM,” skriver forbundet på sin hjemmeside.
Forbundet understreger dog, at russiske atleters deltagelse stadig afhænger af, at de overholder værtslandes nationale visumregler. Derudover påpeger World Archery, at man fortsat er forpligtet til at støtte det ukrainske bueskydningsforbund og alle dem, der er berørt af krigen.
Dansk topscorer påvirkes
For dansk bueskydning betyder det blandt andet, at danskeren Mathias Fullerton – som ligger nummer et på verdensranglisten i compound-disciplinen – fremover skal møde russisk konkurrence på lige vilkår igen.
Beslutningen fra World Archery er blot det seneste eksempel på, hvordan internationale sportsorganisationer åbner op for russisk deltagelse igen. I juli gav Den Internationale Olympiske Komité (IOC) tilladelse til, at russiske atleter kan deltage ved kommende OL. Siden da har russiske svømmere konkurreret ved langbane-EM i Paris, og Danmark risikerer også at møde russisk modstand i håndbold.
Dansk kritik af udviklingen
Udviklingen møder modstand hjemme i Danmark. Både Danmarks Idrætsforbund og regeringen har udtrykt dyb foragt over IOCs beslutning om at genåbne for russisk olympisk deltagelse.
Kritikken handler ikke blot om sport. Den handler om, hvad det sender af signal, når internationale organisationer gradvist normaliserer Ruslands tilstedeværelse, mens landet fortsat fører krig mod Ukraine. For mange danske politikere og idrætsfolk virker det som et udtryk for, at sportens internationale institutioner ikke tager konflikten alvorligt nok.
World Archery har tidligere i år truffet en lignende beslutning om Belarus, som også fik ophævet sine restriktioner i maj. Det tyder på en bredere tendens blandt internationale sportsforbund om at vende tilbage til normalitet, selvom den geopolitiske situation langt fra er normaliseret.
Spørgsmålet er nu, hvor længe denne udvikling fortsætter, og om flere internationale sportsorganisationer vil følge trop. For danske atleter som Mathias Fullerton betyder det i hvert fald, at konkurrencen bliver hårdere igen – og at sportens politiske dimensioner bliver sværere at ignorere.