Mandag møder 1.600 unge op på kaserner rundt omkring i Danmark. For dem begynder en værnepligt, der er fundamentalt anderledes end det, deres ældre søskende og kammerater har oplevet.
Den nye værnepligt varer 11 måneder – mere end dobbelt så lang som den gamle model på fire måneder. Men længden er kun halvdelen af historien. Forsvaret har nemlig skrevet helt nyt manuskript for, hvad værnepligtige skal kunne bruges til.
Emil Græsborg fra Aars i Nordjylland er en af de 1.600, der starter mandag på flyvestationen i Karup. Han skal i cyberværnepligt og føler sig klar til opgaven foran ham.
“Når jeg hører på mine kammerater, der tidligere har været inde, så har værnepligten været ret virkelighedsfjern, og der har ikke været den her seriøsitet. Jeg tror, at den verden, vi lever i nu, gør, at vi ser mere seriøst på det. I sidste ende træner man jo til at være klar til både at give sit liv og at tage et liv for at beskytte det land, man har kært,” siger Emil Græsborg.
Hans ord afspejler en større skift i, hvordan Danmark ser værnepligten. Oberstløjtnant Rune Kayser fra Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne er ikke i tvivl om, hvad der har ændret sig.
“Der er nogen, der tidligere har kaldt værnepligten for et ‘højskoleophold’, men nu er der en anden alvor. De værnepligtige skal ud at løse en opgave om et øjeblik. Efter 11 måneder skal vi faktisk kunne gå i krig med dem,” siger han.
Denne målsætning er ikke tilfældig. Ifølge oberst Kenneth Strøm, der er chef for Værnepligtsprogrammet, handler det om at opbygge kampkraft hurtigt. “Vi skal bygge mere kampkraft op, og vi skal bygge kampkraft hurtigt op, og her er værnepligten helt central. I yderste konsekvens: Hvis der er krig, så er værnepligtige jo også indsat i krig,” forklarer han.
Et lille hold værnepligtige, der startede i februar, har allerede fået en forsmag på den længere uddannelse. Jesper Otto Hansen fra Nykøbing Falster er mekaniker og har siden februar været i værnepligt hos Søværnet i Frederikshavn. Han er i øjeblikket på sejlads i Grønland og ser klare fordele ved den længere varighed.
“Jeg synes ikke rigtigt, at man kan nå at lære nok på fire måneder. Med den 11 måneder lange værnepligt får man brugt folks kompetencer, og det er mega effektivt og godt for Forsvaret. Jeg er mekaniker, og jeg skal bruge min mekanikerviden ude på skibene og hjælpe til på den måde,” siger han.
Den nye værnepligt handler altså ikke blot om længere træning. Det handler om at få værnepligtige til at løse konkrete opgaver i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Alle 1.600 værnepligtige, der starter mandag, har meldt sig frivilligt og fordeles på 14 forskellige kaserner i landet.
Skiftet afspejler en ændret sikkerhedspolitisk virkelighed. Hvor værnepligten tidligere blev kritiseret for at være løsrevet fra praksis, skal den nye model sikre, at Danmark har trænet mandskab, der kan træde til, hvis det bliver nødvendigt.