Det norske fodboldforbund har kastet handsken i ringen. På et pressemøde i Oslo fredag gjorde præsident Lise Klaveness det klart, at Norge ikke længere accepterer Gianni Infantino som leder af Fifa.
– Vi vil bede Fifa-præsidenten om at træde tilbage nu, sagde hun.
Opfordringen kommer efter en skandale, der har rystet fodboldverdenen. Infantino lancerede for nylig planer om at oprette et kommercielt selskab under Fifas paraply, hvor aktier skulle sælges for over 27 milliarder kroner. Forslaget vakte massiv modstand, og Infantino trak det siden tilbage og undskyldte.
Men skaden var sket. Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har siden udtrykt åben mistillid til Fifa-præsidenten og truet med at boykotte alle Fifas turneringer – en trussel, der ikke skal tages let på, når man taler om europæisk fodbold.
Norges tilslutning til kravet om Infantinos afgang markerer en vigtig eskalering. Det er ikke længere blot kritik fra enkelte hold eller forbund, men nu også fra nationale fodboldforbund på højeste niveau.
Alligevel er billedet ikke sort-hvidt. Infantino skal på valg i marts næste år, og han har fortsat betydelig støtte fra store dele af fodboldverdenen. Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF) og Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol) står fast bag ham.
Det betyder, at Fifa står over for en dybere splittelse end på længe. Europa går i én retning, mens Afrika og Sydamerika går i en anden. For Infantino er det en kritisk situation, men ikke nødvendigvis en dødsstød.
Skandalen omkring milliarder-forslaget har blotlagt nogle af de grundlæggende spændinger i Fifas struktur. Spørgsmålet om, hvordan organisationen skal finansieres og styres, er ikke løst. Det er heller ikke klart, hvem der skal styre den, hvis ikke Infantino.
Næste måneder bliver afgørende. Hvis flere europæiske forbund følger Norges eksempel, kan presset på Infantino blive uudholdeligt. Men hvis han kan holde på støtten fra Afrika og Sydamerika, kan han muligvis overleve til valget i marts.
For fodboldverdenen betyder det hele en periode med usikkerhed og intern splittelse på det højeste niveau. Og det er sjældent godt for nogen.