Gianni Infantino sidder i en båd med flere huller, og hans forsøg på at lappe dem skaber mere kaos end ro. Det er i hvert fald vurderingen fra idrætshistoriker Hans Bonde, der ikke kan huske at have set en lignende krise i et så stort organ i idrætspolitik.
Onsdag erkendte Fifa-præsidenten efter et krisemøde i Rabat, at der var begået fejl i forbindelse med planerne om at sælge andele af Fifas turneringer gennem det kommercielle selskab Fifa Forward Enterprise (FFE). Men erkendelsen kom med både pisk og gulerod.
“Det åbne brev består både af pisk og gulerod. Han skælder kritikerne ud for at komme med usaglig kritik omkring procedurerne gennem hele sagen, og så siger han samtidig undskyld,” siger Hans Bonde.
Problemet for Infantino er, at hans forsøg på at lukke sagen ned kun har skabt mere vrede. Ifølge nyhedsbureauet PA har udmeldingen ført til større splittelse blandt medlemsforbundene, og flere kilder taler nu om risiko for “åben krig” inden for Fifa.
Topfolk boykotter mødet
Tegn på splittelsen var tydelige allerede under krisemødet. Ifølge det franske medie Le Monde nægtede flere topfolk at deltage. Blandt dem var udviklingschef Arsène Wenger og fodbolddirektørerne Jill Ellis og Sarai Bareman. Driftsdirektør Kevin Lamour, der har kritiseret Infantino offentligt, blev slet ikke inviteret.
Det minder om Infantinos tidligere strategi. Han har vist, at han ikke er bleg for at fyre folk i sin egen organisation, hvis de ikke følger hans linje. Spørgsmålet er blot, hvor længe denne taktik kan holde, før organisationen sprækker helt.
Krisen omkring FFE-planerne er ikke opstået i vakuum. Den er kulminationen på det, som Hans Bonde kalder “eskalerende galimatias”. Det hele tog fart sidste år, da Infantino uddelte en nyoprettet Fifa-fredspris til Donald Trump. Ved sommerens VM blev der hældt mere vand i glasset, da USA-angriberen Folarin Balogun fik ophævet en karantæne – kort efter at Trump selv sagde, at han havde ringet til Infantino for at få Fifa til at genoverveje sagen.
De store forbund vendt mod ham
Det største problem for Infantino er ikke intern modstand, men den internationale opposition. Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Det Nordamerikanske, Centralamerikanske og Caribiske Fodboldforbund (Concacaf) og Det Asiatiske Fodboldforbund (AFC) har alle kritiseret ham skarpt og lagt op til en udskiftning på den øverste post.
“Hans store problem er den internationale opposition, hvor de store aktører har vendt sig mod ham,” siger Hans Bonde.
Præsidentvalget finder sted 18. marts næste år ved Fifa-kongressen i Rabat. Her søger Infantino genvalg for de næste fire år. Aktuelt er der ingen modkandidater – og det kan være hans redning.
Modkandidat uden europæisk slagside
De kontinentale forbund, der har kritiseret Infantino, har flertal blandt Fifas medlemmer. Men uden en modkandidat falder det hele til jorden. Norges fodboldforbundsformand Lise Klaveness er blevet nævnt som et bud, blandt andet af tidligere Fifa-præsident Sepp Blatter. Men ifølge Hans Bonde ville hun have svært ved at samle stemmer uden for Europa.
“Hun er så radikal og står så meget for et europæisk synspunkt, at hun vil have svært ved at finde stemmer uden for Europa. Fra Uefas side skal man nok finde en mere midtersøgende kandidat af pragmatiske grunde,” siger Hans Bonde.
Det skyldes, at Infantino gennem årene har bygget sin magt på opbakning fra mindre og økonomisk svagere forbund. Hans ekstreme fokus på at tjene så mange penge som muligt har betydet, at medlemslandene har modtaget betydelige summer til breddefodbold, talentudvikling, kvindefodbold og faciliteter.
“I de fattige fodboldforbund har man været ekstremt glad for den pengeregn, der har gjort, at mange lande har fået penge til breddefodbold, talentudvikling, kvindefodbold og faciliteter,” siger Hans Bonde.
En potentiel modkandidat skal derfor være mere pragmatisk og mindre europæisk orienteret for at have reelle chancer. Uden sådan en kandidat kan Infantino sejre ved valget på trods af krisen – selv om hans position aldrig har været mere usikker.