Danske virksomheder står over for en hidtil uset udfordring. Fra onsdag træder omfattende nye EU-regler om emballage i kraft – og erhvervslivet har nærmest ingen tid til at forberede sig.
De nye krav pålægger virksomhederne at dokumentere absolut alle typer emballage, overholde nye grænseværdier for skadelige PFAS-stoffer i fødevarekontakt og omdefinere deres roller i værdikæden fuldstændigt. Det er ikke småting.
Men det værste er timingen. Den afgørende officielle vejledning til fortolkningen af regelværket blev først udgivet af EU mandag – blot omkring ni dage før ikrafttrædelsen. Det betyder, at virksomhederne skal implementere komplekse nye systemer på rekordtid, uden at have fået ordentlig tid til at forstå, hvad reglerne egentlig betyder.
Umulig situation for erhvervslivet
Emil Fannikke Kiær, der repræsenterer erhvervslivets interesser, er ikke i tvivl om alvoren: “Virksomhederne har fået meget kort tid til at efterleve reglerne. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, når man tænker på, hvor komplekst det er.”
Problemet er ikke, at virksomhederne ikke ønsker at overholde lovgivningen. De fleste aktører vil gerne følge de nye retningslinjer. Men når man skal dokumentere alle typer emballage, håndtere nye PFAS-grænseværdier og samtidig omdefinere hele sin rolle i værdikæden – alt på få dage – bliver det praktisk talt umuligt.
Situationen er blevet så kritisk, at erhvervslivet nu opfordrer Miljøstyrelsen til at holde igen med sanktionerne det første år. I stedet bør kontrollen fungere som ren vejledning, der hjælper markedet med at forstå de nye rammer.
Bødepause skal give tid til omstilling
Tanken bag opfordringen er simpel: hvis virksomhederne skal have en reel chance for at overholde reglerne, skal de først have tid til at gennemskue dem. En bødepause betyder ikke, at virksomhederne kan ignorere lovgivningen – det betyder blot, at de får mulighed for at tilpasse deres drift uden at risikere økonomiske straffe for utilsigtede fejl.
Fra erhvervslivets side afvises det, at en lempelig start vil forsinke omstillingen. Tværtimod argumenteres der for, at virksomhederne hurtigere vil kunne implementere de nye krav, hvis de først får tid til at forstå dem ordentligt. En virksomhed, der er i panik over at undgå bøder, kan ikke samtidig fokusere på at implementere systemerne korrekt.
Spørgsmålet er nu, om Miljøstyrelsen vil høre opfordringen. Hvis ikke, risikerer Danmark at se en bølge af utilsigtede overtrædelser fra virksomheder, der gjorde deres bedste under umulige omstændigheder. Det ville være både uretfærdigt og kontraproduktivt for målet om bedre emballageregulering.
Regelændringen er vigtig – især når det gælder farlige stoffer som PFAS. Men uden ordentlig tid til implementering og vejledning bliver det snarere et kaos end en ordnet omstilling.