Diplomatiet mellem Washington og Teheran er lige nu i en højspændt fase. En aftale, som mange har ventet på, lader vente på sig, efter præsident Donald Trump har valgt at stramme kursen. Han har skærpet kravene i det udkast, der ellers skulle have sat punktum for den årelange konflikt mellem de to nationer. Det skaber stor usikkerhed om, hvornår – og om – der overhovedet kommer en endelig underskrift.
Tre centrale embedsmænd har talt med The New York Times, og her lyder meldingen, at det er præsidenten selv, der har krævet ændringer i det eksisterende aftaleudkast. Selvom vi ikke kender de præcise detaljer i de nye krav endnu, står det klart, at ændringerne har bremset hele den diplomatiske proces mærkbart.
Strid om milliarder og tålmodighed
Økonomien er en af de helt store knaster i forhandlingerne. Kilder tæt på forløbet fortæller, at Trump er meget betænkelig ved de dele af aftalen, der handler om at frigive iranske midler. Der er tale om svimlende beløb, som lige nu er indefrosset på grund af internationale sanktioner. Iran kræver at få adgang til pengene som en del af en normalisering, men Trump tøver.
Det handler dog ikke kun om penge. Præsidenten er også frustreret over tempoet. Trump er angiveligt træt af, hvor lang tid den iranske ledelse bruger på at svare på de amerikanske udspil. Ved at skrue op for kravene nu sender den amerikanske administration et klart signal: Tålmodigheden er ved at slippe op, og man vil ikke acceptere hvad som helst for at nå i mål.
Det ligner en bevidst strategi. Ved at presse Iran hårdere nu, håber man at få dem til at acceptere de amerikanske vilkår hurtigere. Det er en magtkamp, hvor begge parter forsøger at vinde mest muligt terræn, før en endelig aftale kan præsenteres for omverdenen.
Atomprogrammet er fortsat det største fokus
Selvom de økonomiske sanktioner fylder meget, er det iranske atomprogram stadig sagens kerne. Mediet Axios rapporterer, at Trump har forlangt specifikke ændringer i de afsnit, der handler om Irans nukleare kapaciteter. USA har et klart mål: Iran skal helt droppe at besidde uran, og landets atomanlæg skal pilles fra hinanden. Det skal sikre, at de aldrig kan producere atomvåben.
Denne del af konflikten spidsede for alvor til tidligere på året. Den 28. februar gennemførte USA og Israel et fælles angreb mod iranske mål for direkte at svække deres evne til at fremstille atomvåben. Fra iransk side holder man dog stædigt fast i, at deres atomprogram udelukkende har civile formål som strøm og medicinsk forskning.
Men trods de nuværende gnidninger er der stadig en vis optimisme at spore i Washington. En højtstående embedsmand i Trumps administration siger til Axios, at der nok skal komme en aftale.
”Hvor tæt på en afslutning vi er, må vi se. Vi er villige til at vente, så præsidenten får det, han beder om,” lyder det fra embedsmanden.
Vejen mod en løsning
Forhandlingerne har allerede været gennem flere faser. I starten af april lykkedes det med Pakistan som mægler at få en våbenhvile på plads, hvilket banede vejen for de mere formelle drøftelser. Den 11. april mødtes delegationer fra begge lande i den pakistanske hovedstad, Islamabad, for at tage hul på de svære samtaler om en ny, omfattende aftale.
Siden det fysiske møde i Islamabad er snakken dog primært foregået gennem diplomatiske kanaler og udveksling af dokumenter. Der har ikke været meldt om nye runder, hvor parterne sidder ansigt til ansigt, hvilket understreger, at processen lige nu står lidt i stampe.
Spørgsmålet er nu, om de skærpede krav vil tvinge Iran tilbage til forhandlingsbordet med en mere imødekommende indstilling, eller om det vil føre til yderligere eskalering. Tidshorisonten er fortsat flydende, men i Det Hvide Hus er forventningen, at der snart må ske et gennembrud.
Ifølge Axios lyder meldingen fra administrationen, at det kan tage en uge, eller måske lidt mere eller mindre. Men man håber på at have et resultat klar, når ugen er omme.
Indtil videre må det internationale samfund vente og se, om Trumps satsning bærer frugt, eller om de nye krav har skubbet en fredelig løsning endnu længere ud i fremtiden.